Kønsdebatten omkring ham, hun og høn
Jeg kommer lige tilbage fra at have afleveret min 4 årige dreng i børnehaven, og kan ikke lade være med at tænke på den kønsdebat som der har været for nyligt omkring forskellen på drenge og piger
Det første jeg ser i børnehaven er Mads som løber rundt med et stor morgenstjerne (og nej, vi snakker ikke om blomster), efter ham løber Malthe med et sværd som må være inspireret fra Ringenen herre. Sammen med dem er også Peter som har en enorm økse som han svinger over hovedet.
Jeg kigger lige ind på stuen for at se hvad der sker der, og her sidder 4 piger helt stille ved et bord og laver perleplader.
Jeg har ikke forsket i børns opdragelse eller miljøets påvirkning af børns adfærd, men for mig er det bare en afspejling af de interesser som nogle drenge og piger har. Det er ikke alle drenge som leger med store tunge våben, og ikke alle piger som sidder stille og laver perleplader, men lad dog børnene være dem de er og ikke forsøge at tvinge dem ud i noget ”kønsneutralt”.
Da jeg kender familierne til de omtalte børn, kan jeg med sikkerhed sige at det ikke er resultatet af en machoopdragelse, men måske bare en naturlig lyst for drenge i at ”kæmpe” og ”prøve kræfter af” med ligesindede.