De ansatte i Politiets Efterretningstjeneste forstår ikke, at Jakob Scharf får lov at fortsætte efter skandaler på stribe
Efter at have svaret på spørgsmål i to en halv time om krisen i Politiets Efterretningstjeneste stod det i går klart, at justitsminister Morten Bødskov ( S) valgte at lade Jakob Scharf fortsætte som chef for PET. Da det kom frem, udløste det et næsten hørligt suk af raseri og frustration hos de ansatte i PET-hovedkvarteret i Søborg.
Det fortæller flere ansatte, som Ekstra Bladet har talt med.
- Vi er rasende. Bødskov har forrådt os. Alle vil have Jakob væk. Vi kan ikke fortsætte med ham for bordenden.