Vi liberale var naturligvis utilfredse med, at Helle Thorning vandt valget d. 15 september sidste år. Heldigvis faldt vælgertilslutningen hurtigt og lige nu er den katastrofal. Umiddelbart skulle det være gode nyheder for de borgerlige vælgere. Det er det bare ikke, når man ser på hvor vælgerne flygter hen, nemlig til det (andet) socialdemokratiske parti, Venstre. VKO førte socialdemokratisk politik de sidste 10 år, og på en måde er det pudsigt, at Venstre stemte imod lovforslaget om Skats håndværkerkontrol, for lur mig om ikke de kunne finde på det samme lovforslag selv, hvis de sad i regeringen. Hvis de vel at mærke kunne lokke DF med på idéen, ved at lufte et par invandrer-stramninger foran næsen på dem. At de stemte imod, men derimod ikke valgte at lægge mandater til en folkeafstemning bagefter, er endnu mere pudsigt.
Derfor er det en skræmmende situation i dansk politik, at de to største partier begge fører socialdemokratisk politik, og endnu værre, at vælgerne synes udelukkende at skifte mellem de to massepartier, henover andre alternativer. Venstre er blevet mainstream-liberalt, med en vælgermasse hvor størstedelen nok bare stemmer for at få en "borgerlig" regering igen, eller i hvert fald noget andet end Thorning. Lige som det var tilfældet med at mange stemte på Thorning, bare for at få noget andet end Løkke. Der er da også tradition for at danskerne cirka hvert tiende år blot ønsker nye ansigter i regeringen, uagtet hvilken politik der er blevet ført.
Venstre har gjort meget ud af at kritisere den nye regering - endda rigtig meget. Derfor var det da også en farce, da Løkke på valgnatten postulerede, at det under ingen omstændigheder måtte blive dyrere at være dansker, når VKO regeringens sidste hilsen til danskerne før valget, netop var en ny afgift på fedtprodukter, noget som danskerne køber rigtig meget af. Mange siger, at VKO førte socialdemokratisk politik fordi DF som støtteparti var en barriere, for alt der var liberalt. I virkeligheden, så handler det om at størstedelen af vælgermassen ønsker socialdemokratisk midterpolitik. Det er grunden til at Venstre de sidste 10 år har søgt gradvist mere og mere mod midten, og lidt til. Løkke er nemlig smart, for jo længere man kommer mod midten, jo flere vælgere strømmer der ind i partiet. Se blot på Radikale Venstre, midterpartiet som år efter år ligger midt i smørhullet for vælgertilslutning, fordi de sælger ud til begge fløje når det er nødvendigt, og den strategi har Løkke nappet.
Det eneste man kan håbe på frem til næste valg, er at LA og K får omfordelt en del af stemmerne i den blå lejr, så Løkke står væsentligt svagere, for hvis Venstre kommer til magten igen med 60 mandater, så kan Danmark se frem til endnu 10 års samfundsnedbrydende politik. Venstre er blevet til et markedsorienteret parti af værste skuffe, som lefler for vælgernes ønsker, også selvom det betyder at man bevæger sig milevidt fra sit partiprogram. At Venstre endda stadig bruger ordet "liberal" i deres partinavn, er en hån mod ideologien.
Venstre kan i deres principprogram bla. citeres for at sige at det skal kunne betale sig at arbejde og at erhverslivet skal have de bedst mulige forudsætninger for at konkurrere inden for EU, og alligevel har de formådet på blot 10 år, at sørge for at man kan få så høje sociale ydelser, at man faktisk har en højere indkomst end én der arbejder og at skabe så dårlige vilkår for erhverslivet, at danske virksomheder først flyttede til Kina, dernæst til Polen, og nu flytter de gudhjælpemig blot til Tyskland, fordi de har skabt et samfund med et skattetryk der er så gigantisk, at vi ikke engang kan konkurrere med vores nærmeste nabolande. Moral er godt, dobbet moral er.. ja, noget rigtig lort.
