Danskernes frihedsrettigheder er under pres. De er blevet indskrænket af udvidet adgang til TV-overvågning og af øget registrering og logning af vores adfærd i cyberspace og på telefonnettet, lyder det fra flere sider. Flere partier er derfor klar til at se på et forslag om at oprette et særligt Frihedsråd, der bl.a. skal sørge for at fremme debatten om frihedsrettighederne.
Forslaget er stillet af Enhedslisten – og ideen er, at det 13-personer store råd skal rådgive regering, Folketing og landets kommuner om frihedsrettigheder, komme med anbefalinger til at fremme den personlige frihed, formidle viden, lancere informationskampagner og lignende. »Der bliver opsat flere og flere TV-kameraer, og det bliver registreret, når vi går ind på en hjemmeside eller sender en mail, og det er en indskrænkning af vores personlige frihed til at kommunikere med andre og søge informationer. Så der er brug for, at nogle permanent skal arbejde for at få mere frihed,« siger Enhedslistens Line Barfod.
Hun henviser til Det Kriminalpræventive Råd og Rådet for Sikker Trafik som eksempler på andre uafhængige råd, der med deres viden, rådgivning og kampagner nyder stor indflydelse og kan fungere som forbilleder for et kommende Frihedsråd. Og ifølge hende kunne en konkret opgave for rådet være at se på adgangen til de mange registre, som danskerne figurerer i, så cpr-numre ikke længere giver fri adgang til utallige private oplysninger.
SFs retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, kalder forslaget om et råd interessant:
»Det er mere påkrævet end nogensinde før, for der er flere eksempler på, at lovgivningen er sat under pres, bl.a. med terrorpakkerne og lømmelpakken,« siger hun.
Også de Radikales Manu Sareen er klar til at se på forslaget, for han er enig i, at en række rettigheder er kommet under beskydning og henviser eksempelvis til offentligt ansattes frygt for at ytre sig offentligt.
