Per Stig Møller udeblev fra hvert tredje EU-møde

Tidligere udenrigsminister Per Stig Møller pjækkede massivt fra EU´s udenrigsministerrådsmøder

Ikke angivet Ikke angivet,

09/08/2010


Tidligere udenrigsminister Per Stig Møller pjækkede massivt fra EU´s udenrigsministerrådsmøder. Siden 2003 og frem til sin afgang udeblev Per Stig Møller fra 30 procent af alle rådsmøder i Bruxelles. Det viser en kortlægning Mandag Morgen har foretaget. Og det var alt andet end ligegyldige møder Danmarks udenrigsminister valgte fra. Har er i sin tid udeblevet fra 13 diskussioner om situationen i Mellemøsten, 10 diskussioner om Iran, otte om Irak osv. Samtidig har Per Stig droppet at deltage i andre mere generelle drøftelser blandt EU-udenrigsministrene om f.eks. naboskabspolitikken, østersøstrategien, WTO-forhandlingerne, lukningen af Guantanamo, migrationsproblemer i Middelhavet osv. Per Stig Møllers optræden som udenrigsminister står i skærende kontrast til det udenrigsminister ideal han selv opstillede i en kommentar i Berlingske Tidende i tirsdags. Samtidig står mediernes fuldstændigt manglende omtale af Per Stig Møllers EU-pjæk i skærende kontrast til mediernes omfattende omtale af Lene Espersens afbud. I info-media findes mere end 2.700 artikler om Lene Espersens afbud, mens Per Stig Møllers EU-pjæk endnu ikke har været omtalt i danske medier, selv om det er foregået kontinuerligt siden 2003.