Margrethe Vestager (R) agiterer i disse dage for at flere rabatter skal bortfalde for pensionister. Det vil reelt betyde, at marginalskatten for pensionisterne vil komme endnu højere op end de 80% den allerede er - og Helle Thorning bakker op: de dårligst stillede pensionister skal have mere (underforstået: de "rige" skal have mindre - og dermed en højere marginalskat).
Egentlig er "guleroden" ved at spare op til pensionen at man slipper billigere i skat - men da man kun sparer ca 51% - og bliver modregnet med op til 80% er en pensionsopsparing for langt de fleste en rigtig dårlig forretning.
Som noget ekstra opsigtsvækkende, får ministres børn ministerpension uanset alder: godt 15.000 kr årligt lige ned i skuffen. Vestager har f.eks. 3 sådanne guldklumper der kradser penge ind fra det offentlige mens mor arbejder for højere pensionsbeskatning.
Pudsigt nok, siger regeringen at den ønsker at folk sparer mere op til pension - da den stigende ældrebyrde vil blive et katastrofalt problem for landet, hvis ikke der gøres noget - men samtidig har de fjernet kapitalpensionen (som ikke gav fradrag i diverse pensionstillæg - så måske netop derfor!!) - og reduceret muligheden for at indbetale på en ratepension.
Vil folk derfor sikre sig selv, skal de indbetale på livrenter - men her er det ofte ret vanskeligt at få pengene ud igen uden at det koster massive tab og gebyrer.
Staten har også med stramningerne gjort straf-beskatningen for at trække sin pension ud igen større.
Tju-hej hvor det går. Det arbejdende og fornuftige folk er totalt til grin - for deres egne penge endda.
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/11/29/1129061954.htm
http://www.180grader.dk/Oekonomi/thorning-dem-uden-pension-skal-sikres-bedre
http://www.business.dk/pension/skattesmaek-paa-80-pct.-truer-pensioner
http://www.bt.dk/politik/ministerboern-faar-15.000-i-pension-om-aaret