Ifølge en artikel i Berlingske, trues en tyrkisk pianist med halvandet års fængsel for nogle islamkritiske vitser på Twitter.
Den britiske version af skribentorganisationen PEN har for nylig kastet sig ind i hans forsvar, bl.a. på sin egen hjemmeside og på https://www.thunderclap.it. Også dansk PENs bestyrelse kender til sagen og overvejer i øjeblikket næste træk.
PEN og deres dobbelte standarder
Det ville være glædeligt, hvis også Dansk PEN kom ind i kampen for ytringsfrihed.
PEN opererer ellers med dobbeltstandarder, hvor islamkritikere hyppigt er blevet anklaget for hatespeech. Ikke mindst den danske afdeling af PEN synes ofte at have været mere optaget af "den gode tone" end af ytringsfrihed, så det vil være glædeligt, hvis Dansk PEN rent faktisk vil gå ind i sagen og forsvare en tyrkisk muslims ret til at ytre sig frit. Også når han krænker islam.
PENs dobbeltstandarder hænger tæt sammen med, at PEN har flere ligestillede formål:
at "modstå enhver form for undertrykkelse af ytringsfriheden"
at "fremme god forståelse og gensidig respekt...",
at "fordrive race-, klasse- og nationalt had...." (men ikke religiøst?),
at "kæmpe for idealet om en menneskehed, der lever i fred i én verden." (ja, hvor mange er der?)
at "gå imod sådanne onder ved en fri presse som løgnagtig offentliggørelse, overlagte usandheder og fordrejelser af kendsgerninger med politiske og personlige mål" (kan høre, at PEN aldrig har været til Helle Thorning-Schmidts pressemøder lol)
Charterets ord om "verdens nødvendige fremskridt hen imod en højere organiseret politisk og økonomisk orden..." lyder mistænkeligt som historicisme (eller marxisme). Ikke et ord om, at der kan være mange forskellige politiske og økonomiske ordener, eller at målet kunne være størst mulig personlig frihed for den enkelte (en nærliggende tanke om et selskab, der (også) kæmper for ytringsfrihed). Nej: målet er en "højere organiseret politisk orden". I ental.
Det lyder grangivelig som en et selskab for utopisk socialisme i mine ører.
Fra Internationalt PEN's charter:
3. Medlemmer af PEN bør til alle tider udøve, hvad de måtte have af indflydelse for at fremme god forståelse og gensidig respekt mellem nationerne. De forpligter sig til at gøre deres yderste for at fordrive race-, klasse- og nationalt had og til at kæmpe for idealet om en menneskehed, der lever i fred i én verden.
4. PEN står for princippet om uhindret overførsel af tanker inden for enhver nation og mellem alle nationer, og medlemmerne forpligter sig til at modstå enhver form for undertrykkelse af ytringsfriheden i det land og det samfund, som de tilhører, og overalt i den øvrige verden, når som helst at dette er muligt. PEN erklærer sig for en fri presse og går imod vilkårlig censur i fredstid. Vi tror, at verdens nødvendige fremskridt hen imod en højere organiseret politisk og økonomisk orden gør en fri kritik af regeringer, statsapparater og institutioner bydende nødvendig. Og da frihed indbefatter viljen til at beherske sig, lover medlemmerne hinanden at gå imod sådanne onder ved en fri presse som løgnagtig offentliggørelse, overlagte usandheder og fordrejelser af kendsgerninger med politiske og personlige formål.