I november 1995, efter en 20 måneders undersøgelse, frigav Congressional Research Service en detaljeret analyse af rapporten fra Environmental Protection Agency, der var højst kritisk overfor metoderne og konklusionen fra Environmental Protection Agency. I 1998 i et sønderlemmende 92 sider skrift, afviste den føderale dommer William Osteen undersøgelsen fra Environmental Protection Agency, erklærende den værdiløs og ugyldig. Han fandt en kultur af arrogance, bedrag og formørkelse i Environmental Protection Agency.
Osteen bemærkede: "For det første er der beviser i sagen, der støtter anklagen om, at Environmental Protection Agency udplukkede sine data efter forgodt befindende. Med henblik på at bekræfte sin hypotese fastholdt Environmental Protection Agency sit niveau for standard signifikans, men sænkede konfidens intervallet til 90%. Dette tillod Environmental Protection Agency at bekræfte sin hypotese ved at finde en relativ risiko på 1.19. Environmental Protection Agency kan ikke finde statistisk signifikant sammenhæng mellem passiv rygning og lungekræft".
