Planen var, at han om et halvt år skulle stå med uddannelsesbeviset som markedsføringsøkonom efter blandt andet endt studiepraktik på virksomheden. Men det blev ændret, da han mødte op i Kjellerup. For ugen begyndte nemlig med en fyreseddel. »Jeg blev kaldt til samtale med en af virksomhedens ejere, der kort fortalte mig, at min aftale om praktik var ophævet. Jeg blev med andre ord fyret,« siger Daniel Carlsen til Viborg Stifts Folkeblad.