FDM kunne i medlemsbladet ”Motor” forleden berette, at dieselbilejere bør kaste et ekstra blik på den næste opkrævning af grøn ejerafgift. Skat er nemlig i fuld gang med uretmæssigt at opkræve afgiften for manglende partikelfilter fra bilister, der faktisk har et partikelfilter monteret på bilen. Det gør de, fordi det er op til den enkelte bilejer selv at bevise sin uskyld, hvilket ikke altid er lige let eller for den sags skyld særligt billigt. Sådan burde det da heller ikke være, for Skat burde selv være de første til at vide, hvilke biler der har partikelfilter – for som ”Motor” skriver: ”De har nemlig selv oprindeligt givet et fradrag i registreringsafgiften til filtret.”
Venstre forklarer, at partikelfilterloven er indført for ”at gavne miljøet på to måder, dels ved at man vælger en bil med partikelfilter på grund af det økonomiske incitament, men også fordi afgiften er med til at styre brugtbilsmarkedet i retning af at vælge partikelfiltre”. Den begrundelse kan der dog stilles spørgsmålstegn ved. Ud over at kun 342 ud af cirka 333.000 dieselbiler i dag – efter lovgivningens deadline – har det lovpligtige partikelfilter, ignorerer skatteministerens parti nemlig fuldstændigt relevant forskning på området. Således dokumenterer Applus, at de ifølge partikelfilterloven påbudte ”åbne filtre” ikke målbart har nogen effekt. Det har derimod de noget dyrere lukkede filtre, som bremser 90 % af partikeludledningen.
Liberal Alliance havde i sidste måned skatteminister Troels Lund Poulsen i samråd, hvor vi bad ministeren redegøre for, om han anså loven for en succes. Liberal Alliances partileder, Anders Samuelsen, udtalte dengang, at ”partikelfilterloven er en skjult skat, som er under dække af regeringens stræben for en grøn profil. Hvis regeringens ærinde virkelig var at hjælpe miljøet, så havde man sat beløbet for ekstraskatten højere, så det kunne betale sig at få monteret et partikelfilter”. Med oplysningerne fra FDM og Applus får dén pointe kun mere vægt. Hvorfor ellers opkræve afgifter af biler, der allerede har filter, og hvorfor ellers gøre et effektløst filter lovpligtigt?
Venstre forklarer, at partikelfilterloven er indført for ”at gavne miljøet på to måder, dels ved at man vælger en bil med partikelfilter på grund af det økonomiske incitament, men også fordi afgiften er med til at styre brugtbilsmarkedet i retning af at vælge partikelfiltre”. Den begrundelse kan der dog stilles spørgsmålstegn ved. Ud over at kun 342 ud af cirka 333.000 dieselbiler i dag – efter lovgivningens deadline – har det lovpligtige partikelfilter, ignorerer skatteministerens parti nemlig fuldstændigt relevant forskning på området. Således dokumenterer Applus, at de ifølge partikelfilterloven påbudte ”åbne filtre” ikke målbart har nogen effekt. Det har derimod de noget dyrere lukkede filtre, som bremser 90 % af partikeludledningen.
Liberal Alliance havde i sidste måned skatteminister Troels Lund Poulsen i samråd, hvor vi bad ministeren redegøre for, om han anså loven for en succes. Liberal Alliances partileder, Anders Samuelsen, udtalte dengang, at ”partikelfilterloven er en skjult skat, som er under dække af regeringens stræben for en grøn profil. Hvis regeringens ærinde virkelig var at hjælpe miljøet, så havde man sat beløbet for ekstraskatten højere, så det kunne betale sig at få monteret et partikelfilter”. Med oplysningerne fra FDM og Applus får dén pointe kun mere vægt. Hvorfor ellers opkræve afgifter af biler, der allerede har filter, og hvorfor ellers gøre et effektløst filter lovpligtigt?
