Spar penge i skat ved at udskyde løn til næste år

En af landets store virksomheder har nu tilbudt sine medarbejdere at udskyde årets sidste to lønninger til næste år - og dermed til en lavere topsk...

Ole Birk Olesen,

06/11/2009

En af landets store virksomheder har nu tilbudt sine medarbejdere at udskyde årets sidste to lønninger til næste år - og dermed til en lavere topskat. Det skriver dinepenge.dk.

Det er teknologivirksomheden Thrane & Thrane med base i Lyngby, der netop har givet sine medarbejdere tilbuddet, som går ud på at udskyde den del af de to sidste månedslønninger, der ikke går til pension, a-kasse, kantine og andre faste udgifter, til næste år. Fordelen for medarbejderne er, at de dermed kun kommer til at betale en topskattesats på 51,5 procent mod de nuværende 59 procent.

"Hver gang, der opstår den slags muligheder, så bruger vi tiden på det til gavn for vores medarbejdere," siger økonomidirektør i Thrane & Thrane Svend Åge Lundgaard ifølge dinepenge.dk.

Metoden er ifølge Skat helt lovlig.

Klik her for at læse mere på dinepenge.dk

Kilde: