LEDER: Takket være vores borgerlige regering med de Konservatives formand, Lene Espersen, i spidsen som økonomi- og erhvervsminister, har den danske stat nu ejerandele i halvdelen af de danske pengeinstitutter. Det er et resultat af bankpakke nummer to, som Espersen fik bred tilslutning i Folketinget til at gennemføre. Alle partier på nær - ironisk nok - Enhedslisten stemte for indgrebet, som altså kom til at betyde en delvis nationalisering af banksektoren i Danmark.
Der er to problemer med bankpakken. Det første problem er, at politikerne overhovedet går i gang med at redde bankerne med statslån. Man burde have holdt sig til den borgerlige snusfornuft, der tilsiger, at virksomheder, som ikke kan klare sig selv, ikke skal klare sig. Andre virksomheder i branchen med en bedre ledelse kan så overtage de falleredes kunder.
Det andet problem er, at bankpakken tillader bankerne at tilbagebetale deres statslån med aktier. Hvorfor gik regeringen med til det? I regeringsgrundlaget fra 2007 står der udtrykkeligt, at regeringen går ind for den modsatte politik: "Det er ikke en statslig opgave at drive forretningsmæssig virksomhed på konkurrenceudsatte markeder, medmindre der er særlige grunde hertil."
Mener regeringen, at finanskrisen udgør en særlig grund til, at staten skal til at drive bankvirksomhed? I så fald vil vi i det mindste gerne høre den begrundelse, så vi kan komme med vore indvendinger. Men regeringen har ikke ville drøfte banknationaliseringen i offentligheden. Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen svarer ikke på spørgsmål om sagen. Og det er så i virkeligheden bankpakkens tredje problem: At regeringen ikke vil stå ved den og forsvare den. Det er ikke alene demokratisk betænkeligt - det er også sølle.
Der er to problemer med bankpakken. Det første problem er, at politikerne overhovedet går i gang med at redde bankerne med statslån. Man burde have holdt sig til den borgerlige snusfornuft, der tilsiger, at virksomheder, som ikke kan klare sig selv, ikke skal klare sig. Andre virksomheder i branchen med en bedre ledelse kan så overtage de falleredes kunder.
Det andet problem er, at bankpakken tillader bankerne at tilbagebetale deres statslån med aktier. Hvorfor gik regeringen med til det? I regeringsgrundlaget fra 2007 står der udtrykkeligt, at regeringen går ind for den modsatte politik: "Det er ikke en statslig opgave at drive forretningsmæssig virksomhed på konkurrenceudsatte markeder, medmindre der er særlige grunde hertil."
Mener regeringen, at finanskrisen udgør en særlig grund til, at staten skal til at drive bankvirksomhed? I så fald vil vi i det mindste gerne høre den begrundelse, så vi kan komme med vore indvendinger. Men regeringen har ikke ville drøfte banknationaliseringen i offentligheden. Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen svarer ikke på spørgsmål om sagen. Og det er så i virkeligheden bankpakkens tredje problem: At regeringen ikke vil stå ved den og forsvare den. Det er ikke alene demokratisk betænkeligt - det er også sølle.
