På tværs: Ude i omsorgssvigtdanmark

"De bilder os ind, at vi kan gå i seng med ro i hjertet, hvis vi stemmer på det gode, og det gode handler om flere penge til de opfundne ofre

Camilla-Dorthea Bundgaard,

03/09/2011

"De bilder os ind, at vi kan gå i seng med ro i hjertet, hvis vi stemmer på det gode, og det gode handler om flere penge til de opfundne ofre. Senest har Søvndal opfundet ofre blandt boligejerne, mens Thorning-Schmidt vil lære os om et sted, der hedder produktionsdanmark (mon ikke det ligger i nærheden af udkantsdanmark?). Løsningen er alle dage flere penge og fine politikerpakker med kærlig hilsen fra alle i politikerdanmark.

Men derude i alkoholhjerneskadedanmark, psykisksygdanmark og omsorgssvigtdanmark kan enhver humanistisk anlagt person uanset politisk tilbøjelighed se, at den nuværende såkaldte socialstats søde ord og velmenende kroner intet hjælper. Derude har man først og fremmest et enormt behov for at blive set. Derfor står man og larmer i opgangen. Derfor holder man de øvrige beboere vågne med dørklokkekimen, og derfor overfalder man andre mennesker på gaden."