På kant med litteraturen?

Critique-bloggen skriver om det borgerlige Danmarks intellektuelle fattigdom, som den kommer til udtryk i kravet om en borgerlige litteratur

Christian Skov,

07/11/2011

Critique-bloggen skriver om det borgerlige Danmarks intellektuelle fattigdom, som den kommer til udtryk i kravet om en borgerlige litteratur. Litteraturen er allerede om ikke borgerlig så dog konservativ, og det eneste de borgerlige behøver er at begynde at læse.

I Danmark er vi vant til at forstå den litterære modernisme som et vestrefløjsprojekt. Vi er måske endda tilbøjelige til overhovedet at forstå litteratur som et venstrefløjsprojekt. I hvert fald var det ikke imponerende, hvad Berlingske Tidende for nogle år tilbage kunne støve sammen, da de ledte efter borgerlige forfattere i Danmark. På et seminar på Aarhus Universitet i 2009 stilledes også spørgsmålet, hvor er den borgerlige litteratur? Den var tilsyneladende blevet væk. Dette mente i hvert fald de lidt venstresnoede lektorer fra litteraturhistorie, som ved den lejlighed havde indfundet sig.

Måske skyldes den tilsyneladende åndelige fattigdom, at man ikke leder det rigtige sted eller efter det rigtige. For en borgerlig forfatter, er det sådan en mand i høj hat og jaket, der sidder og skriver hyldestdigte til det bestående samfund, eller til Venstre, eller måske en elegi over Det Konservative Folkeparti?

Læs hele artiklen på Årsskriftet Critiques hjemmeside

Kilde: