Overtroens politik - Kommentarer | www.b.dk

S-SF-R er enige om én ting, at ødelægge resterne af dansk økonomi i klimaets navn

Ikke angivet Ikke angivet,

12/10/2011

S-SF-R er enige om én ting, at ødelægge resterne af dansk økonomi i klimaets navn.  Hvis de ikke var fanget i deres egen overtro, ville de vide, at "grønne" arbejdspladser koster langt mere, end de indbringer, at vindenergi kræver reserveforsyninger, når vinden ikke blæser, og at den eneste kilde til energi, der minimerer CO2-udslip, er atomkraft.

Det værste er, at CO2 slet ikke er farligt og slet ikke opvarmer (hvis det da skulle være så slemt).  CO2 er planteføde, og jo mere, der er i atmosfæren, jo frodigere er plantelivet og jo mere produktivt er landbruget.

Der er så meget løgn i den grønne overtro, at den ikke kan rummes i tre tykke bøger.  Bag det hele ligger miljøfolkets -- herunder mange borgerliges -- indædte had til frihed, vækst og menneskelig blomstring.  De er, eller vil være, diktatorer, der bestemmer forbrug og adfærd.  De er godt på vej.