Over 100.000 danskere siger nej til DONG-salg

Med det tempo der har været de sidste 2 dage, kan der meget vel nå at komme tæt på 200000 underskrifter imod salget til goldman Sachs

Ikke angivet Ikke angivet,

26/01/2014

Med det tempo der har været de sidste 2 dage, kan der meget vel nå at komme tæt på 200000 underskrifter imod salget til goldman Sachs.

Men selv hvis hele befolkningen ville skrive under, så ved Bjarne hvad der er bedst for danskerne.

For Bjarne forsvarer Danmark, som en anden Tordenskjold eller frihedskæmperne under 2. verdenskrig og hvis befolkningen ikke er enig, så er det fordi de ikke er lige så kloge som Bjarne, som selv har forhandlet aftalen på plads. Den bedste aftale vel og mærket.

At JP lavede deres egen undersøgelse, som selvfølgelig ikke er dækkende for hele befolkningen, viser dog alligevel en klar tendens. 5% synes at Bjarne har gjort det godt, 89% at han har lavet en dårlig aftale.

Bjarne vil for alt holde fast i aftalen, bliver det ikke til noget, så er det et personligt nederlag. Han vil ikke forklare hvorfor andre tilbud, som har været højere, er blevet afvist. Manden er derfor både en dårlig demokrat, fordi han ikke går ind for fri debat. Han er en dårlig kommunikator, fordi han ikke evner at forkalre, hvorfor aftalen er så god for danske skatteydere.

Om han er en dårlig forhandler må tiden vise. Om nogle år, når DONG skal på børsen, så vil regnskabet blive gjort op og selv hvis Nyrup og andres forudsigelser skulle holde stik, at danske skatteydere kan tabe et 2 cifret milliardbeløb, så kan det stadig være den bedste aftale, altså for Bjarne, som gennem handlen har skaffet sig et livsvigtigt netværk, der vil være ham evigt taknemmeligt.