Organiseret kriminalitet infiltrerer vindmølle-industrien

Resultatet af de italienske myndigheders jagt på Cosa Nostra viser, at mafiaen i stor udstrækning har skiftet traditionelle forretningsområder som ...

Jesper Ørsted,

24/01/2011

Resultatet af de italienske myndigheders jagt på Cosa Nostra viser, at mafiaen i stor udstrækning har skiftet traditionelle forretningsområder som narko og menneskesmugling ud med fusk og svindel inden for vindenergi. Mafiaens højborg - områder som Corleone på Sicilien, der er berømt fra Godfather-filmene - er i dag prydet af endeløse rækker af vindmøller. Enten ejet eller udviklet af topfolk inden for mafiaen.En tidligere mafiaboss Antonio Birritella, der i dag er begyndt at samarbejde med politiet, har afsløret, hvordan mafiaens nye metoder centrerer sig om at udnytte bæredygtig energi og i særdeleshed vindmøller.Baggrunden er, at EU har sat sig som mål, at en femtedel af EU's samlede energiforbrug skal være bæredygtigt i 2020. De seneste år er der derfor blevet givet over fem milliarder euro årligt i lån og legater til bæredygtig energi.Der er altså enorme summer på spil, og den tidligere mafiaboss Antonio Birritella anser EUâ's hjælp til bæredygtig energi som et perfekt mål.»De her EU-midler blev set som en gave til mafiaen, et let bytte, specielt vindmøller og bæredygtig energi,« sagde han ifølge BBC.Samtidig giver Italien verdens største tilskud til energi fra vindmøller.