Optakt til VM: Underet i Prag - den bedste håndboldkamp nogensinde?

Der er kun otte dage til det går løs ved VM i Sverige 2011

Thomas Ladegaard,

04/01/2011

Der er kun otte dage til det går løs ved VM i Sverige 2011. Et mesterskab i Sverige plejer at være en god opskrift på dansk succes. I de kommende dage vil vi tælle ned her på siden i utålmodig venten på et verdensmesterskab, der tegner meget åbent og kan holde en række oplevelser oppe i ærmet.

Men vi starter med en hyldest til den største håndboldnation på herresiden. Sverige er med elleve medaljer og fire titler en klar leder på alletiders VM-scoreboard. Og så var svenskerne deltager i den måske allerbedste håndboldkamp i historien. Vi skruer tiden tilbage til den 10. marts 1990 i Prag. Sverige mod Sovjetunionen.