Ok, vi hører jo dagligt fra oppositions side hvordan den borgerlige regering med sin uansvarlige økonomiske politik og ufinansierede skattelettelser har ført os i armod.
Nu er jeg ikke en stor tilhænger af en borgerlig regering som ikke har formået i rimelig grad at leverer kerneydelsen - lavere skatter og lavere offentligt forbrug. Men for morsomhedens skyld tænkte jeg at jeg lige ville kigge på lidt tal for vores udvikling i formue i Danmark. Og tallene er egentligt interessante.
Den offentlige nettoformue er fra 1999 til 2010 steget fra - 409 MIA til +24 MIA - altså en forbedring på små 433 MIA kr. eller ca. 86 tkr. pr. indbygger. (kilde: Statistikbanken.dk - (OFF22) )
De årlige indskud på pensionskonti er steget fra 64 MIA i 2009 til 124 MIA i 2009. (altså en pæn stigning i "udskudte" skatter). (kilde: SKM)
Den samlede pensionsformue er steget fra 1393 MIA i 1999 til 2649 MIA i 2008.(kilde: SKM) - ved en skatteprocent på lad os sige f.eks. 40% er det altså en stigning i udskudte skatter på 502 MIA.).
Det offentliges formue er dermed vokset med over 900 MIA på det sidste årti. Næsten 200 tkr. pr. indbygger.