Opskriften på S formandsskab for "dummies"

Et S formandsskab er beviseligt ikke vanskeligt, forudsat du besidder den rigtige personlighed: Glem idealisme og visioner, det drejer sig om at v...

GWT

30/04/2014

Et S formandsskab er beviseligt ikke vanskeligt, forudsat du besidder den rigtige personlighed:

Glem idealisme og visioner, det drejer sig om at være fuldstændig kold og kynisk ellers risikerer du at sige ting du mener i stedet for de ting der ikke belaster dig senere.

Det er ej heller vigtigt at din overbevisning stemmer overens med dit parti eller dit budskab, så længe du har garderet dig med venner der kan rense enhver mistanke, og i S har de mange venner især i de offentligt ansattes rækker.

Men du skal være kvalmende ambitiøs omkring din karriere, så ambitiøs at du kan tåle at efterlade lig i vejkanten og er i stand til at svigte ethvert løfte du har givet uden at blinke.

Det er ikke et krav at lyve, det kan du få andre til, men det er en fordel hvis du har en klar fornemmelse for forskellen imellem en juridisk usandhed og en manglende sandhed, hvis du er i tvivl så gense klippet med Bill Clinton som juridisk "did not have sex with that woman"

Hvis du kan nikke ja til ovenstående skal partiet bare være klar til dig som eksempel:

Partiet har lige tabt magten, den tidligere formand er afgået og den eneste kandidat er en lidt slesk og vag person som selv Anders And kunne slå på en dårlig dag.

Alle fløje i partiet hader hinanden, så det er en god ting hvis man ikke er smurt for dybt ind i alle slagsmålene.

Lov lederne af fløjene de nok skal få en luns kød i form af ministerposter eller udvalgs ordførerskaber.

Det er næsten garanteret at du ved at have personligheden og slår til på det rigtige tidspunkt vil finde dig selv som formand, og hermed er alting lettere, fordi nu skal du bare vinde valget, hvilket nærmest er venstrehåndsarbejde, fordi S har traditioner for at få stemmer fra det flertal af befolkningen der er aflønnet af staten, så opskriften her er nærmest umulig ikke at se:

Du lover det flertal der er aflønnet af staten at de vil få mere, at de rige svin med de kæmpe brede skuldre skal bære mere.

At du vil shame og straffe alle i bankverdenen, at du vil suge blodpenge ud af skattespekulanter, at PRIVATE firmaer (lov for guds skyld ikke at det er de statsejede firmaer) der overfører overskud til skattely bliver trukket igennem det offentlige søle og de mange milliarder vil tilfalde alle dem der stemmer på S.

Du skal bare love hospitaler til venstre og gratis transport til højre, garanteret dagpenge i 100 år og hvis løfterne alligevel bliver lidt for overdrevne så indgå valgforbund med nogen endnu mere utopiske og magtliderlige politikkere på den ekstreme venstrefløj, fordi de har ingen problemer med at leve i utopi og love de ting du måske alligevel er for flov til at love.

Resultatet er givet, for på trods af folk ikke ligefrem behøver være vilde med dig er der jo intet der virker bedre end løfter om gratis ydelser til folket, og magt til de magt hungrende.

Herefter kører alt på skinner, ok der er måske et par urimelige ting der følger med så som en lænkehund der skal ofres hvis han trods alt er for udulig til at give det store ansvar du lovede, eller måske nogle utaknemmelige vælgere der i deres naivitet ikke lige forstod at løfter ikke er løfter.

Det er derfor vigtigt du på forhånd har udpeget et par skødehunde til at forsvare dig, nogen der har selvforståelse nok til at vide at de må ofre al personlig stolthed og værdighed i partiets tjeneste (i form af latterlige udtalelser) for at have en jordisk chance for at få sig en luns af magten hvis muligheden skulle byde sig.

Med meget få undtagelser skal du besætte ledende poster med folk hvis intellekt ikke umiddelbart udgør en trussel, men til de sløveste knive i skuffen du har lovet poster er det bedst at opfinde et ministerie eller to der er uskadelige, som udkantsdanmark eller noget.

Ellers er det bare at nyde, fuck Gevalia kaffe og rutefly, nyd at du kan ytre dig uden at nedværdige dig til at svare på kritiske spørgsmål, tag en selfie eller to i godt selskab og udnyt du har mindst 3 år til at søge den næste udfordring.

Kilde: