Det ulmer. Utilfredsheden breder sig rundt i riget foreløbig mest markant i Jylland. Årsagerne er mange, det er ikke kun sygehusplaceringen ved Herning, det var blot dråben, der satte en kædeproces i gang.
Det er summen af mange ting, blandt andet den elitære magtelites runddans og det voksende storbysyndrom. Mediebilledet og aviserne afspejler kun hovedstaden og bymenneskenes behov.
De har sat sig tungt på dagsordenen, på holdningsdannelsen, hvad der er op og ned, ukritisk og selvbevidst.
Man befordrer de grønne organisationers velorganiserede medlemspleje, overdrivelser og usandheder, samt politikernes bestræbelser på at overgå hinanden med ideologiske og tvivlsomme miljøprojekter. Der er aldrig kritik af kontrol og afgifter og det formynderiske og destruktive åg over det ganske land uanset den lokale tvivl og modvilje.
Tværtimod, skab jer ikke, vi er de fleste, det er os, der bestemmer.
Krause Kjær demonstrerer på bedste måde med sin overskrift ”Fælleslisten svinger med høtyven” den herskende storbyarrogance, og det skal såmænd også nok lykkes medierne, at få ”Fælleslisten” smidt ned ad slisken, men problemet forbliver som en politisk realitet, den har blot endnu ikke fundet sin form.
Og der er nok at være utilfreds med. Regeringens ”Grøn Vækst” godkendt af uduelige ministre. En udmærket økonomisk opbremsningsplan fra statsministeren som blev hakket til plukfisk af Dansk Folkeparti. Kommunernes evige klynk og merforbrug og et folketing, der ikke fungerer, hvor oppositionen bruger hele sin energi på at øve trætte, og hvor deres ”Fair løsning” er faldet totalt til jorden.
Hvad skal vi leve af i en globaliseret fremtid, vi bliver indhentet på alle felter. Det er ikke gjort med flere penge til universiteterne eller justering af skattereglerne for forskere fra udlandet.
Hvornår begynder vi på en ligeværdig og oprigtig samtale fra kyst til kyst?
Det er summen af mange ting, blandt andet den elitære magtelites runddans og det voksende storbysyndrom. Mediebilledet og aviserne afspejler kun hovedstaden og bymenneskenes behov.
De har sat sig tungt på dagsordenen, på holdningsdannelsen, hvad der er op og ned, ukritisk og selvbevidst.
Man befordrer de grønne organisationers velorganiserede medlemspleje, overdrivelser og usandheder, samt politikernes bestræbelser på at overgå hinanden med ideologiske og tvivlsomme miljøprojekter. Der er aldrig kritik af kontrol og afgifter og det formynderiske og destruktive åg over det ganske land uanset den lokale tvivl og modvilje.
Tværtimod, skab jer ikke, vi er de fleste, det er os, der bestemmer.
Krause Kjær demonstrerer på bedste måde med sin overskrift ”Fælleslisten svinger med høtyven” den herskende storbyarrogance, og det skal såmænd også nok lykkes medierne, at få ”Fælleslisten” smidt ned ad slisken, men problemet forbliver som en politisk realitet, den har blot endnu ikke fundet sin form.
Og der er nok at være utilfreds med. Regeringens ”Grøn Vækst” godkendt af uduelige ministre. En udmærket økonomisk opbremsningsplan fra statsministeren som blev hakket til plukfisk af Dansk Folkeparti. Kommunernes evige klynk og merforbrug og et folketing, der ikke fungerer, hvor oppositionen bruger hele sin energi på at øve trætte, og hvor deres ”Fair løsning” er faldet totalt til jorden.
Hvad skal vi leve af i en globaliseret fremtid, vi bliver indhentet på alle felter. Det er ikke gjort med flere penge til universiteterne eller justering af skattereglerne for forskere fra udlandet.
Hvornår begynder vi på en ligeværdig og oprigtig samtale fra kyst til kyst?
