Opråb til medierne !!!

Som en steppebrand har voldelige og morderiske demonstrationer mod USA bredt sig udover den muslimske verden, herunder er demonstrationer også brud...

_slettet_bruger_5407

15/09/2012

Som en steppebrand har voldelige og morderiske demonstrationer mod USA bredt sig udover den muslimske verden, herunder er demonstrationer også brudt ud i  vestlige lande, der huser større muslimske populationer.

Årsagen er, hedder det sig,  en amerikansk satirisk film, der gør grin med Muhammed!

Dette er mediernes fortælling!  Problemet med denne fortælling er, at den er udtryk for den grove muslimske verdensforståelse og det had, som er dennes grundlag!

At en til fem personer i USA har lavet en kritisk film om Muhammed,  kan USA ganske enkelt ikke belastes for!

Der er således tale om en generalisering, der sprænger den sunde fornufts og virkelighedens grænser! Der er tale om en generalisering, der ville føre til at enhver dansker eller vesterlænding , som fremførte bare skyggen af denne i forhold til muslimer,  ville få voldsomme anklager for racisme på halsen!

Imidlertid forholder medierne sig ikke et øjeblik til dette, men formidler et verdensbillede, der udgår direkte af muslimers had og disses groft virkelighedsfjerne verdensbillede. Nemlig, som nævnt dette, at filmen er årsag  til de voldelige muslimske optøjer, som medierne omdøber til det spiselige  "vrede demonstrationer"!

Herunder har medierne impliceret en klar tendens i deres fremstilling, nemlig denne at årsagen til mordene på de amerikanske ambassadefolk var:  Filmen (sic!), ikke de muslimer, der angreb ambassadefolkene! Nej, nej, de er fritaget, for det var jo filmen, der fik dem til det, ligesom det er filmen, der er skyld i at tusinder og atter tusinder af muslimer går amok i en destruktions rus!  

Yderligere fylder de, medierne, vores øjne og ører med alt muligt ævl om, hvor stor en betydning fredagsbønnen har for muslimerne og hvorfor, hvor højt muslimer sætter deres imamer, og muslimer mig her og muslimer mig der!

Vi  er udsat for en så bevidst,  massiv og virkelighedsfordrejende fremstilling, at der er tale om flg. hjernevask:  Vi  (amerikanerne og vesten) har krænket de stakkels muslimer med en uacceptabel  film og derfor må vi forstå og bøde for, at muslimer verden over reagerer med at slå os ihjel og ødelægge vores ejendom!

Derfor er dette et opråb til medierne, der forlanger af dem, at de nu udfordrer muslimers totalt fordrejede og på had byggende verdensbillede!

De, medierne, skal indtage en position i overensstemmelse med  deres eget (måske historiske) selvbillede, nemlig som repræsentanter for fornuften og dennes evne til kritik af det ufornuftige, det uvirkelige og usande!

Medierne skal sige det, som det er:  USA har INTET gjort og det muslimske voldsvanvid må straks bringes til ophør!

Det skal også forlanges af medierne, at de fra denne dag og i al fremtid opretholder kritikken af Islam og muslimers  voldsoverbevisning, krænkelse af ytringsfriheden, deres anti-vestlige indstilling (som ikke bare "nogle få" blandt muslimer har, som medierne ellers ynder at udtrykke det),  deres menneskerettigheds  undertrykkelse, osv.!!!



Kilde: