Villy taler om massakre, Bødskov kalder regerings udspil for usympatisk. Oppositionens forargelse er nærmest uden grænser, og hvad handler besparelserne så om, 2-3 pct. af det offentlige forbrug. Ingen andre ville tee sig sådan, hvis de et år blev nødsaget til at nedjustere deres budget med 2 pct. Desværre gør mediets også hvad de kan for at holde gryden i kog. Men kommunerne slap
Overalt i Europa bruges der for meget og danskerne har en ulyksalig evne til at fortrænge både finanskrise, Island, Grækenland og Anker Jørgensen, og helt galt går det når borgmestrene istemmer klagesangen om sociale nedskæringer.
Tyskerne var i øvrigt godt sure over pakken til Grækenland, i 4-5 dage var tysk fjernsyn ikke fyldt med andet. Det var der også mange danskere der var, men har vi det ikke ligesom grækerne, når det kommer til stykket, at vi bliver vrede og finder offentlige besparelser uretfærdige, så ond kan verden ikke være. Nu har regeringen og Dansk Folkeparti så fået strikket et forlig sammen, men som sagt kommunerne slap.
Det kunne være en rigtig god begyndelse, hvis vi de kommunale budgetter blev set efter af regnedrengene i finansministeriet. Det er det samme cirkus hvert år, de kollektive forhandlinger har kun symbolsk værdi. Hvor mange kan gennemskue det kommunale budget og det efterfølgende regnskab?
Kan byrådsmedlemmerne? Er det mon overhovedet meningen?
Kommunerne øger deres forbrug med 2-4 pct. pr. år og mer’ det sidste end det første.
Det giver en forøgelse af budgetternen på 50 pct. på bare 10 år.
Hvor mange får en halv gang mere i løn i løbet af 10 år?
Der skal andre boller på suppe på mange områder, det her er kun en beskeden begyndelse.
Der er al mulig grund til at sige: ”Gud bevare Danmark”. Borgerne er indtil videre ikke meget indstillet herpå.
