Onfone kan koste TDC, Telia, 3 eller Telenor livet

Engang var Telmore klassens frække dreng, så kom CBB og nu er det så Onfone, der driller de andre

Lars Jensen,

02/03/2011

Engang var Telmore klassens frække dreng, så kom CBB og nu er det så Onfone, der driller de andre. Drille er måske ikke det helt rigtige ord at bruge, for det Onfone har gjort de seneste måneder, gør nemlig rigtig ondt på hele telebranchen og ikke mindst de fire store, TDC, Telia, 3 og Telenor. Og Onfone kan meget vel være årsag til, at de fire store måske reduceres til de tre store inden for en rum tid:

”På samme måde som at CBB og Telmore fik Orange til at kaste håndklædet i ringen, og vi gik fra fem til fire netværk, kan Onfone-effekten godt resultere i, at vi kommer ned på tre operatører i Danmark”, vurderer teleanalytiker John Strand.