Ondsindet bankvirus sletter sine egne spor

"Det ondsindede program, som tidligere på måneden blev brugt til at frarøve otte Danske Bank-kunder 700

Ikke angivet Ikke angivet,

23/02/2012

"Det ondsindede program, som tidligere på måneden blev brugt til at frarøve otte Danske Bank-kunder 700.000 kroner, var så udspekuleret, at det selv slettede egne spor."

Udspekulerede hackere har franarret 700.000 kroner fra Danske Bank kunder.

http://politiken.dk/tjek/digitalt/ECE1548813/ondsindet-bankvirus-sletter-sine- Jesper Hvass

Det ondsindede program, som tidligere på måneden blev brugt til at frarøve otte Danske Bank-kunder 700.000 kroner, var så udspekuleret, at det selv slettede egne spor.

Det fortæller en af de ramte kunder, som også er it-konsulent til Version2.

»Den havde slettet både Windows og alle programfiler«, siger Simon Jonassen til Version2.

Danske hjemmesider
De otte uheldige kunder blev inficereret med programmet ved at besøge danske hjemmesider, og uden at opdage det fik de installeret malwaren.

»Jeg var inde på min netbank om morgenen for at udskrive nogle kontooversigter. Der dukkede så det her NemID-vindue op, og jeg kunne ikke komme videre, så jeg indtastede en kode, og tænkte så ikke videre over det«, siger Simon Jonassen.

LÆS ARTIKELNemID inviterede selv hackere i banken

Senere kunne Simon Jonassen se på sin konto, at alle hans penge var blevet overført til udlandet.

Da han søgte på navnet, som stod på overførslen gik computeren amok.

»Jeg markerede navnet i netbanken, åbnede et nyt faneblad og søgte på navnet. Så begyndte det at fyre op med Windows-popupvinduer. Til sidst slukkede jeg bare for maskinen. Da jeg prøvede at starte den igen, ville den slet ikke«, fortæller videre Simon Jonassen til Version2.

Bygget fra grunden
Ifølge CSIS var det ondsindede program meget gennemtænkt. Det var bygget fra grunden, så det kunne slippe uden om antivirusprogrammer, og derudover har hackerne forsøgt at skjule deres ugerninger.

»En del af malwaren er, at den sletter sporene. Den bruger er helt særlig fremgangsmåde, som vi ikke har set før«, siger Peter Kruse til Version2.

LÆS OGSÅ NemID inviterede selv hackere i banken

Programmet var kun rettet mod det danske marked og gik særligt efter nemID-løsningen.

Simon Jonassen, som var en af de otte kunder Danske Bank-kunder, har fået kompenseret tabet af Danske Bank.

Kilde: