Bondams bilfascisme.

Jeg er ualmindeligt træt af Klaus Bondam

Hanna Ella Sandvik,

05/11/2009

Jeg er ualmindeligt træt af Klaus Bondam. For hvis det står til Klaus Bondam, de Radikale og deres slæng af røde lejesvende, er man som beboer i København et dårligt menneske hvis man ejer en bil. Og hvorfor så ikke få de slemme, slemme bilejere til at betale for deres synder? Og hvorfor ikke endnu mere end før?
Beboerlicenser der stiger 254%? Enhver liberal kan vel genkende et skjult skat når man ser den. Men det skal være løgn, Bondam. Vi har betalt for vejene én gang. Lyder det absurd? Så forestil dig, hvis det kostede ekstra at holde på en villavej i Roskilde, Hvalsø eller Køge? Nej, det virker ikke lige så godt, vel?
Vi københavnere skal ikke straffes, fordi vi er københavnere. Bilejere skal ikke straffes for at være bilejere. Chancerne for at din gennemsnitslige bilejer er en bedre skatteyder, end de fleste cyklister, er ret stor. De har betalt vejene. Kan vi ikke unde dem at holde på dem? Liberal Alliance vil give fri parkering til københavnerne, fordi vi synes det er helt ok at man har en bil. Og der gror ikke horn ud af din pande, hvis du er enig.

Kilde: