On-demand tjenester er på vej til at erstatte DVD-filmen

Antallet af danskere som fravælger de klassiske DVD-film til fordel for en netbaseret løsning eksploderer i øjeblikket

KlausJensen1984

19/03/2014

Antallet af danskere som fravælger de klassiske DVD-film til fordel for en netbaseret løsning eksploderer i øjeblikket. Online tjenester som blandt andet HBO Nordic, Netflix, TV2 Play og Viaplay har i høj grad oplevet vækst i den senere tid, og det er absolut ikke uden grund, at der er sket en voldsom vækst i On Demand-branchen.

Disse tjenester er nemlig blevet meget kraftigt forbedret i de seneste år, og det har gjort, at der er væsentligt bedre muligheder for at se en lang række nyere film på nettet, end man tidligere har haft mulighed for. Udvalgene af film er blevet større, og det er tilmed også relativt billigt at få et medlemskab hos en af de forskellige udbydere, der er af disse on demand tjenester.

Hvordan kan det være, at det er blevet så populært med disse nye on demand tjenester, hvor man kan leje film og streame Tv-serier?

Der er mange mennesker, som godt kan lide at have muligheden for at se film og tv på netop de tidspunkter, hvor de har lyst. Det er særligt den frihed, der ligger i det at se film, når man har lyst, som folk rigtig godt kan lide.

Man slipper desuden også for at skulle være hjemme på bestemte tidspunkter for at nå og se et bestemt program i fjernsynet, og man kan desuden også slippe for at tage turen ned på den lokale tank for at leje en film. Det er netop ting som disse, der gør, at utroligt mange mennesker vælger at gå over til on-demand tjenesterne.

Priserne på at leje film online samt at se Tv-serier på nettet er ofte lavere, end de er andre steder

Hvis du går ind på en tank, eller du går ind i den lokale fysiske Blockbuster-butik for at leje en film, så vil det altid være en forholdsvis dyr fornøjelse. I hvert fald hvis man skal holde dette op imod nogle af de tjeneste der findes, hvor man har mulighed for at leje film online. Prisniveau har generelt set vist sig at være et lidt andet, når man vælger den onlinebaserede løsning, og det er afgjort også en af de ting, som forbrugerne har lagt vægt på.

Er dette en god eller dårlig tendens? Hvad er din holdning til, at On-demand tjenester er blevet så populære?

Kilde: