Hele Danmarks operachef var naturligvis at finde, da Clement Kjærsgaard endnu engang åbnede sluserne for skingre argumenter, verbale mudderkastninger og den hånlige latter, som efterhånden er blevet obligatorisk i enhver form for samtale i den danske debatkultur.
Aftenens mange debatørrer diskuterede, hvorvidt det danske lands kultur skal tilføres flere skattekroner, og om kulturlivet overhovedet eksisterer, særligt i disse uger hvor de intetanende amatører i X Factor med åbne teenage-arme lader sig udstille og pille fra hinanden til hele den ivrige befolknings lykkelige begejstring.
I mens Blachmann og Metz prædikede med deres sædvanlige argumenter for deres sag, som jeg har hørt ligeså mange gange før, som jeg har set lysreguleringen skifte til rødt, tronede Kasper Holten som manden, der i det mindste holdte fat i sin egen snævre kulturskat, som han til dagligt forvalter. Eller kulturarv bør vi kalde det, for det har intet med Danmarks dagens kulturliv at gøre.
Vi taler naturligvis om balletterne, I ved, dem fra 1600-tallet, som ved hver forestilling kræver 300 ballerinaer, 22 heste og som kulisse et operahus på størrelse med alle Saddam Husseins præsidentpaladser til sammen.
Det Kongelige Teater og herunder Operaen bliver hvert år tilført over 120 millioner kroner. Sidste år solgte den mest populære forestilling lige i overkanten af 22.000 billetter.
Til sammenligning blev der revet over en halv million biografbilletter over til den mest populære spillefilm i 2010. Og den kostede ikke i nærheden af, hvad Kasper Holten har af penge til at forvalte hvert år.
Måske skulle Kasper Holten, ballerinaerne og resten af staben i Det Kongelige Teater erkende, at ballet var noget, der var stort og flot, dengang H.C. Andersen levede.
Hvorfor er det, at en uddød kunstart stadig skal tilføres så monumentale pengebeløb, alt i mens at publikum forsvinder? Hvorfor er det, at fordelingen af kulturkronerne skal være så skæv, når andre kunstformer hiver efter vejret? Giv dog kronerne til fremtidens kunstformer. Videoinstallationer, poetry slams, digitale bogudgivelser. Alt, hvad der ikke lugter af ridderkostumer og uvaskede balletsko fra begyndelsen af 1800-tallet.
Ballet og operaforestillinger kan sikkert finde plads på Nationalmuseet eller på en væsentligt mindre scene et sted i en af de danske byer. En af de scener, som alle andre kunstformer i forvejen kæmper for at få plads på.
Danmark har et sprudlende kulturliv, så giv nu fremtidens kunstformer en chance.
/blaablog.dk
