OM BURKA TVANG

Samtidig med, at nyheden om ministerens lovforslag blev annonceret i tv, blev der rejst spørgsmål om, hvorfor vi skulle indføre en lov, som ikke k...

Cherif Tomra Ayouty,

13/04/2010

Samtidig med, at nyheden om ministerens lovforslag blev annonceret i tv, blev der rejst spørgsmål om, hvorfor vi skulle indføre en lov, som ikke kan bruges i praksis. Politiet erklærede, at de ikke har tilstrækkelige ressourcer til at følge op på den legale procedure ifølge med enhver burkaklædt kvinde de vil møde på gaden og afklare hvorvidt tilfældet drejer sig om tvang eller frit valg.

Da jeg skrev Kommentaren på Berlingske d. 8. September 2009 ”Et Torturredskab” (kan også ses på 180grader), om at burka totalt skal forbydes, var det ikke fordi burkaen er et religiøst symbol (det har den aldrig været), men alene på basis af, at burkaen er et undertrykkelses-redskab, der forhindrer kvinden i, at udvikle sig og fungere normalt i samfundet. Burkaen kan også føre til, at en burkaklædt kvindes børn kan få psykiske mèn pga. andre børns negative reaktioner mod dem.

Det er også min mening, at brugen af burka kan føre til udvidet kriminalitet, da en eller flere mænd kan få adgang til banker, juvelerer og andre steder med værdier, uden at deres ansigter bliver optaget af sikkerheds kameraer. Burka klædt mænd har allerede brugt den forklædning til at begå vold og andre kriminalitet.

Nu må jeg stå frem for at advare Regeringen og øvrige Folketingsmedlemmer imod at indføre en lov, der straffer manden, der tvinger kvinden til at gå med burka, med op til fire års fængsel. For at en domstol skal kunne stadfæste en dom over den anklagede, må domstolen være i besiddelse af et utvetydigt vidnes erklæring om, at manden har tvunget kvinden til at gå med burka. Det eneste vidne, man kan finde (teoretisk set) er selve kvinden, der er underlagt tvangen! Jeg kan forsikre alle om, at det bliver umuligt, at fremskaffe en sådan erklæring, da enhver kvinde, der er tvunget til at bære burkaen bliver rædselsslagen ved tanken om, at skulle vidne mod en mand, der er fanatisk i sin livsstil og optræden og bruger alle midler, inklusive grov vold og straf, for at få sin kone til at adlyde ham ubetinget. Derudover kan det tænkes, at en kvinde, der accepterer en sådan mand til husbond, generelt mangler ressourcer, samt kan tænkes at have, eller gennem tvang og undertrykkelse kan have udviklet, en svag psyke. Er hun psykisk ustabil er det en sag for en psykiater.

Vi har allerede en lov mod dem, som tvinger andre til at gøre noget imod deres vilje, derfor forstår jeg ikke, at vi skal have en særlov mod burkatvang. Vi kan løse mange juridiske og administrative problemer i håndteringen af burkasagen ved officielt at meddele, at burka er et undertrykkelsesredskab, der ikke må bruges, - selv om det kunne tænkes at være frivilligt. Der findes tusinder af mænd og kvinder, der i den private del af samfundet dyrker sado-masochisme, men dette forhindre dem ikke i, at fungere helt normalt i den offentlige del af samfundet. Der er meget lidt forskel mellem en burkaklædt kvinde på åben gade og en masochist, der færdes på gaden iført en mundkurv med lænket arm bag ryggen.

På samme vis, som vi kunne få en følelse af, at blive generet ved synet af en 'mindre pæn', nøgen kvinde på åben gade, kan vi føle psykisk ubehag ved synet af en burkaklædt kvinde, der kan opfattes, som en person, der færdes på åben gaden iført et heldækkende torturredskab.

Hvis vi tror, at loven om burkatvang kan løse vores burka-problem, så må vi tænke om igen. Jeg sammenligner den halv-bagte lov med en antibiotika kur lægen foreskriver til behandling mod en betændelse. Patienten bruger dog kun den halve dosis. Bacillerne bliver resistente og blusser op igen, for så igen og igen, at angribe kroppen, hvilket vil vanskeliggøre yderligere behandling.

Jeg forventer en ti-dobling af kvinder med burka i gadebilledet. Fordi de mænd, der i første omgang tøvede med, at påtvinge deres kone burkaen, nu vil få vind i sejlene, og kan håne vore myndigheder, når de nu står overfor en virkningsløs lov!

Burka skal pure forbydes!

Så simpelt er det!

Kilde: