Oliesvineriet når det er værst

Jeg tvivler ikke på, at alle politikere i Danmark ønsker, at landet skal være frit for fossile brændstoffer

Cherif Tomra Ayouty,

17/05/2010




Jeg tvivler ikke på, at alle politikere i Danmark ønsker, at landet skal være frit for fossile brændstoffer. Forskellen mellem socialisterne og VKO regeringen ser nu, ud som om det bare drejer sig om, hvornår ønsket skal være opfyldt i praksis. Socialisterne peger på 2050 uden at have en egentlig plan, mens VKO mener, at vi først skal undersøge de praktiske muligheder og de økonomiske aspekter, før nogen kan begynde at sætte årstal på.

Mens begge sider således anvender krudtet på politisk positionering og semantiske udgydelser, jubler Saudi Arabien og Iran over Vestens mangel på beslutsomhed, når det drejer sig om at distancere sig fra afhængigheden af fossilt olie og gas. Begge lande kan, som det ser ud i dag, således kalkulere med 40 års yderligere fri bane til at underminere vore vestlige samfund og værdier. Alt sammen naturligvis finansieret med vores egne penge, værd at bemærke. Foruden at finansiere diverse terroristorganisationer, så anvendes de mange såkaldte petro-dollars til at systematisere radikaliseringen af muslimer blandt vestlige indvandrere i noget, der i dag kaldes stealth-jihad.

I de saudiske og iranskfinansierede forsamlinger prækes oliesheikernes middelalderlige islam overalt i Vesten uden at møde nævneværdig kritik. Meningen er at trænge ind på alle niveauer i de vestlige samfund blandt andet ved at ændre det arkitektoniske landskab ved bygge moskeer, høje minareter og lade nikabklædte kvinder fylde gaderne, som et bevis på deres styrke. Således kan undertrykkelsen af ”den muslimske kvinde” tages med fra stenalderen i ørkenen ikke bare til Paris, London, Berlin, men også til Nørrebro, Tingbjerg, Gjellerup og Vollsmose i Danmark.

Fanget i vor egen snare



Med vores afslappede forhold til de tårnhøje oliepriser, og vor politiske svaghed, når det gælder om at håndtere vores narkotikalignende afhængighed af olien (høje priser betyder mere penge i statskassen og der findes mere end 400 millioner mennesker i verden, som lever af olie industrien), kan vi se frem til en meget dyster fremtid for vore demokratier, når de muslimske olielande en dag - med vore egne penge - har købt de bedste af vore produktions- og forskningsaktiver og dermed kan tage styringen over vore samfund og den politiske fremtid.



Nej vi skal ikke vente til 2050. Om 40 år er olien i de fleste muslimske lande ved at være brugt op, og de ved det godt. Det er derfor, de gør deres bedste i denne tid for at investere så meget som muligt i den vestlige del af verden, mens vi springer rundt som hovedløse høns og endda har forpligtet os til, at anvende vore begrænsede ressourcer på at mætte deres landsmænds fattige armeer, som vi har givet dem lov til at eksportere op til os.

Emiraterne, Kuwait, Qatar, Saudi Arabien og Iran har hver over en billion dollar i fonder, der er øremærkede til opkøb af de bedste virksomheder og institutioner i Vesten. Skal vi virkelig vente, indtil de har ti billioner hver? At lukke for olieimporten fra disse lande, kan ikke ske en eneste dag for tidligt!

Den 25. Maj 1961 erklærede Kennedy at USA, før 1970, inden der var gået 9 år, skulle sende en mand til månen og bringe ham tilbage igen. Han bad sin befolkning om at mobilisere de ressourcer en sådan opgave kræver. Meningen var at markere USA’s styrke midt under den kolde krig. Kennedy ønskede at vise sine Sovjetunionen og deres allierede, der hver dag truede sikkerheden i Vesten med en retorik, der ikke var meget forskellig fra nazisternes taler i trediverne om deres ”territoriale krav”.

Jeg spørger: Hvad er egentligt forskellen på dengang og situationen i dag? Vi trues hver dag af muslimske lande, der baserer sin styreform på en destruktiv fundamentalistisk ideologi, hvor i foragt og had til Vesten indgår som en vigtig motiverende faktor for masserne. I erkendelsen af, at de ikke behersker den moderne teknologi, har de valgt et våben, der kan tvinge os til at overgive vor civilisation uden at vore fjender behøver at anvende fly, panservogne, raketter, atomvåben eller millioner af soldater.

De kan bare blive ved med at sælge os den ”sorte narkotika”, som vi har gjort os totalt afhængige af og som ikke koster dem noget som helst. Det er vestlige firmaer, der søger efter olie felter, udvikler dem, raffinerer olien, transporterer den og anvender den! Samtidig med at vi belaster vor egen miljø med, sidder korrumperede muslimske ledere i deres paladser og venter på vore egen investeringsspecialister, der, mod betaling selvfølgelig, rådgiver disse ledere om, hvad de skal købe i Vesten. Money makes the world go round! Men hvis dette cirkus fortsætter, så stopper vores verden snart at fungere på den måde, som vi gerne vil have det.

Det er op til os selv, at mobiliserede ressourcer, der skal til, for at opnå ønsket om ”ingen afhængighed af olien” på den kortest mulige tid. Da USA under anden verdenskrig fik efterretninger om, hvor langt Nazityskland var kommet i sine bestræbelser på at bygge en atombombe, mobiliserede man på rekordtid at, hvad der skulle til af folk og materialer, for at komme i mål før fjenden. Det var den fri verden, der stod på spil!

Vi kan gøre det samme i dag, hvis vi virkelig ønsker det. Folkene og midlerne findes. Men der skal tages en beslutning i dag. Det kan ikke gå hurtigt nok. Vi taber terræn dagligt. En beslutning, der baseres på traditionelle præmisser så som markedsøkonomi, duer ikke. Vores beslutning skal baseres på en politisk vilje til at overleve og bevare vores frihed og vore værdier i en sikker retsstat.

Kilde: