Hvad der ikke fremgår er, at den ekstreme venstrefløj med halehæng i medieverdenen har et velorganiseret arbejde i gang for at få hængt folk ud for at tilhøre en ”ekstrem højrefløj” og det, der er værre.
Det sker bl.a. med brug af rygtekampagner og konstruerede, men attraktive, ”historier” bygget på forfalsket og stjålet, evt. hacket og derefter manipuleret materiale.
Lige så lidt fremgår det, at stort set alle midler til og med regulære mordforsøg er blevet anvendt mod dem, der er udnævnt til højreekstremister og nazister i dette fantasiunivers.
Den typiske anledning er, at de pågældende har modsat sig den indvandringspolitik, som Folketinget kom ind på i 1980’erne, og hvis ødelæggende konsekvenser for samfundet man i dag skal være blind for ikke at se.