Offentligt ansatte skal kunne tåle mere vold - et spørgsmål om økonomi?

Engang blev jeg belært om (af en jurist), at juraen så absolut ikke skulle tage hensyn til økonomien

Claus Andersen,

16/01/2013

Engang blev jeg belært om (af en jurist), at juraen så absolut ikke skulle tage hensyn til økonomien. En jurist skulle altså ikke et sekund overveje om, der var penge nok, når der skulle uddeles erstatninger. Men mon ikke juraen former sig mere efter økonomien i disse år?

Det er ikke nødvendigvis vold, hvis en offentligt ansat får en skalle i forbindelse med sit arbejde, som det er tilfældet, når en person får en skalle i nattelivet eller i andre henseender. Det skriver avisen.dk, der har fået aktindsigt i en række sager, som er blevet behandlet af Erstatningsnævnet under Justitsministeriet.