Mens debatten om genindførsel af grænsekontrollen raser i Danmark og flere andre EU-lande, så lægger EU-Parlamentet op til at invitere de to nyeste EU-medlemmer, Rumænien og Bulgarien, med i det grænseløse Schengen-samarbejde.
Et stort flertal i parlamentets retsudvalg har stemt for at give grønt lys for Rumænien og Bulgarien til at træde ind i Schengen-samarbejdet inden årets udgang.
"Er disse to lande klar til at træde ind i Schengen? Mit svar er klart ja," siger den portugisiske EU-parlamentariker, Carlos Coelho, der har været ordfører på parlamentets rapport.