Økonomer slår alarm over hul i statskassen

Økonomerne peger på, at efterlønsreformen gør ondt værre på kort sigt

Jesper Ørsted,

07/02/2011

Økonomerne peger på, at efterlønsreformen gør ondt værre på kort sigt.I 2012 skal folk have deres efterlønsbidrag betalt tilbage. Ifølge regeringens tal vil det koste omkring 40 milliarder kroner - penge, der skal lånes og betales renter af.- Det giver en permanent forværring af det offentlige budget på 1,5 til to milliarder. Så det skal modregnes i det, man kan spare ved at afskaffe efterlønnen, siger professor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet.Fundamentet er ifølge økonomerne skredet under genopretningspakken fra sidste forår.- Den må simpelthen justeres for at korrigere for det overforbrug, der har været i 2010, siger Bo Sandemann Rasmussen.