Her i valgkampens sidste og afgørende fase står det klart, at rød og blå blok hver især vil lede Danmark i to vidt forskellige retninger. Derfor er valget den 15.september et af de vigtigste valg nogensinde. Rød blok er ude af stand til at besvare ganske simple spørgsmål om deres økonomiske politik. Vi kan ikke få at vide, hvordan Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal vil skaffe de mange milliarder, som deres plan vil koste.
Lad os derfor tage dem på ordet, når de siger, at alle skal arbejde mere – og betale mere. Det er nemlig sandt. Rød bloks økonomiske politik vil først og fremmest ramme ganske almindelige danskere. Vi kan se frem til øgede skatter og afgifter. Betalingsringen rundt om København, der vil koste pendlere 11.100 kroner om året er et godt eksempel. Men også afgifter på cigaretter og usunde fødevarer vil ramme den almindelige dansker.
Og hvorfor mon boligmarkedet er gået i stå, selv om renten er nede på omkring én procent? Det kunne måske skyldes frygten for, at en eventuelt kommende rød regering enten vil øge boligbeskatningen – eller at renten helt automatisk kommer til at stige, fordi Danmark bliver yderligere gældsat.
Mest foruroligende er imidlertid udsigten til, at den nuværende stramme, men retfærdige, udlændingepolitik vil blive afmonteret stykke for stykke af en S-SF-regering. I begyndelsen af valgkampen var det bestemt ikke deres favoritemne. Ikke en gang Det Radikale Venstre havde lyst til at diskutere udlændingepolitik, for nu gik det jo lige så godt for rød blok i meningsmålingerne.
Men Socialistisk Folkeparti lukkede ånden ud af flasken med et løfte om, at 24-års-regelen vil blive afskaffet – ganske vist ikke i den kommende valgperiode, men den næste. Herefter fremkom Det Radikale Venstre selvsikkert med syv krav på udlændingeområdet, som vil betyde et farvel til den udlændingepolitik, et flertal af danskerne har bakket op om de sidste ti år.
Det lyder en smule anstrengt, når Helle Thorning-Schmidt vedholdende bedyrer, at hun som kommende statsminister ikke vil ændre ved udlændingepolitikken. Mon hun har taget sine regeringspartnere og sit parlamentariske grundlag i ed? Det Radikale Venstres holdning er klar og det samme er Enhedslistens – hertil kommer baglandet i Socialistisk Folkeparti, der kræver traditionel venstrefløjspolitik.
Ja, tænk en gang: Enhedslisten udgør Helle Thorning-Schmidts parlamentariske grundlag. Et parti, hvis politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen for et par dage siden bekræftede, at partiets mål er et ”klasseløst/kommunistisk samfund”. For at opnå dette mål, skal der ifølge partiets principprogram foretages indgreb i den private ejendomsret. Gad vide, om Johanne Schmidt-Nielsen har læst ”Kommunismens sorte bog”, der udkom for snart 10 år siden. Her vurderes det, at visionen om dette ”klasseløse/kommunistiske samfund” kostede omkring 100 millioner mennesker livet…
Såvel Enhedslisten og Det Radikale Venstre er ekstreme partier på udlændingeområdet, ligesom 1990´erne var et ekstremt årti, hvor Danmark blev udsat for en hidtil uset masseindvandring fra den tredje verden. Helle Thorning-Schmidt kan nok så meget bedyre, at hun ikke vil ændre afgørende ved den danske udlændingepolitik, men hvad nytter det, når hun reelt ikke kan kontrollere de kræfter, hun kommer til at basere sin regering på?
I øvrigt er det også forkert at påstå, at Helle Thorning-Schmidt ikke vil ændre udlændingepolitikken. Socialdemokratiet vil afskaffe den lavere starthjælp til udlændinge de første syv år af deres ophold i Danmark, ligesom hun vil lempe på reglerne om tildeling af permanent opholdstilladelse samt omskrive pointsystemet. Det vil med andre ord betyde, at flygtninge og indvandrere får fuld adgang til sociale ydelser fra dag ét, og at det gøres lettere at opnå opholdstilladelse.
Det vil hurtigt rygtes blandt menneskesmuglere og ”asylshoppere”. Danmark vil igen blive et populært rejsemål.
Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti har forsøgt at drukne valgkampen i tal og økonomi. Men heldigvis har vælgerne fået indblik i de planer, som et kommende rødt kludetæppe har med udlændingepolitikken. Det står nu klart, at en eventuel kommende rød regering langsomt, men sikkert, vil føre Danmark tilbage til 1990´erne. Det betyder et farvel til såvel udlændinge- som værdipolitikken.
Danskerne skal tage stilling den 15.september. Vi kan vælge mellem to forskellige retninger: Den nuværende sikre kurs, hvor indtægter og udgifter står i forhold til hinanden, og hvor udlændingepolitikken er i sikre hænder. Den politik repræsenteres af VK-regeringen og Dansk Folkeparti. Eller vi kan vælge en økonomisk uansvarlig politik, der mangler finansiering, i kombination med en afmontering af udlændingepolitikken, som et flertal af danskerne støtter.
Danskerne ønsker ikke en gentagelse af masseindvandringens årti. Det vil være det mest fortvivlende, der kan ske. Indvandring og velfærd er uløseligt forbundne størrelser. Danmark kan ganske enkelt ikke opretholde velfærdssamfundet, hvis masseindvandringen får lov til at gentage sig.
