Odense vil indføre totalt rygestop - for din skyld, DIN!

De er så omsorgsfulde i Odense

Ikke angivet Ikke angivet,

18/08/2011

De er så omsorgsfulde i Odense. Her er et rygestop for hele kommunen på vej. Snart må en social- og sundhedsassistent i hjemmeplejen hverken må ryge i et personalerum, hos borgeren eller i bilen på vej til et besøg. Som der står i et notat:

- Vi vil hjælpe hende med at holde op med at ryge og dermed fremme hendes sundhed og minimere hendes risiko for at udvikle langvarige sygdomme eller dø alt for tidligt.

Det er godt nok pænt tænkt. Imidlertid forstår jeg ikke, hvorfor borgmester Anker Boye (S, surprise) kun slår ned på rygning. Det skal da også være forbudt at ligge og fede den som sofakartoffel, at gå på McDonald's, spise lakridspiber, nutellamadder og osterejer, at drikke øl, være ugift som mand (statistisk lever de kortere) og barnløs som kvinde (for det kan have indflydelse på udviklingen af brystkræft). Faktisk skal det være forbudt at leve, som man har lyst til. Det manglede også bare.