- eller hvordan man tager livet af en idealist..!
..et CO2 neutralt debatindlæg..
Her i vores lille bofællesskab – som vel er den mest rammende betegnelse for en familie med hjemmeboende politisk engageret teenager - har vi ofte interessante meningsudvekslinger om væsentlige emner. For tiden har vi lidt svært ved at nå til enighed om, hvorvidt vi er for eller imod CO2.
Ved seneste time-out i vores nærdemokratiske lavting var stillingen 1-1, hvorfor man vel kan konkludere at husstanden stadig må anses for at være CO2 neutral.
Lige indtil for nyligt, hvor en gratis reklamepublikation dumpede ned i postkassen (Det er den, der kun gives til folk med græs rundt om affaldsbeholderen).
Dér stod en vel nærmest verdens revolutionerende information: ”Brændeovne er CO2 neutrale”..
Det skulle lige læses én gang til – men det var argumenteret med at et træ gennem sit liv optager en mængde CO2, som så frigives igen ved forbrænding. Brændeovnen forærer altså bare den CO2 tilbage til atmosfæren, som træet selv har hugget i sit lange liv.
Det var jo en fantastisk nyhed.
Et efterfølgende lægmandsstudie udi lidt populær biokemi, afslørede godt nok lidt flere processer blandt andet med ilt frem og tilbage, men populært sagt så er det rigtigt at den ophobede CO2 afleveres tilbage, når planterne forvitrer, nedbrydes, rådner eller afbrændes…
Og så kan man da ligeså godt få lidt varme ud af det, frem for bare at lade det rådne op, når det nu alligevel ikke gør nogen forskel i det store atmosfære-regnskab.
Og så er det jo også ægte genopretning at noget, der tidligere er stjålet fra naturen gives fuldt tilbage igen – ikke sandt?
Det gælder så også al den CO2, der kommer ud af bagenden på en ko. Det ville altså være kommet alligevel, hvis græsset i dens mave var visnet og rådnet af sig selv. At koens fire maver så samtidig producerer en større mængde metan, som kunne anvendes til energi, hvis ellers koen ville prutte i en tank, er en helt anden diskussion, men nu er det altså CO2 vi taler om.
Min nabo er en rigtig flink mand. Han dyrker økologiske gulerødder, spiser yoghurt om morgenen og slår sin plæne med en håndskubber. Selvom det egentlig kun er skellet vi har til fælles, udveksler vi dog ofte betragtninger om høstens størrelse, verdens fortrædeligheder og det besværlige liv i al almindelighed.
Sidst jeg skyndte mig fordi de økologiske hylder i vores lokale Brugs, stod han dér og studerede deklarationen på nogle politisk korrekte chips – og så var jeg jo nødt til at stoppe op, og fortælle ham det glade budskab.
Men han blev ikke spor glad, faktisk tværtimod. Det så nærmest ud som endnu flere urimelige byrder blev lagt på hans omsorgsfulde skuldre. Det er nok også en svær kamel at sluge, når man nu har skrevet adskillige harmdirrende læserbreve om brændeovnenes forbandelser.
Nyheden levner dog ingen tvivl i mit sind – træ må blive det nyeste hit i miljødebatten. Tiden er inde til at genindføre kakkelovne og brændekomfurer i helt stor skala. Sidstnævnte har nemlig også den fordel at de afgiver ret så megen varme, mens man kokkererer.
Og så slipper vi også for at bruge energi på at fremstille energi, som skal transporteres med tab i ledninger, indtil det igen med tab skal omsættes til varme og frikadeller.
Men nyheden åbner jo også for helt nye perspektiver om klimarigtig udnyttelse af træ. For eksempel den direkte anvendelse af røggasserne. Det gjorde man jo en del i rationeringstidens biler med gasgeneratorer. De var godt nok ikke specielt effektive – som Storm P. udtrykte det: ”..man fyrer op med et læs brænde, som man bruger til at køre i skoven efter et læs brænde, som man så kan køre hjem på..”
Men den moderne teknik kan helt sikkert udrette nye vidundere, så måske skulle man foreslå klimatopmødearrangementskomiteen at de mange limousiner til december bliver forsynet med gasgeneratorer. Det vil være et både smukt og ægte CO2 neutralt tiltag i de stolte bøges hjemland.
I mit brændeskur står der omkring 20 rummeter tørt og godt brænde, og hvis jeg nu graver det ned i min baghave, pakker det ind i ler og lægger en rigtig tung sten ovenpå, så vil det forvitre meget, meget langsomt. Lader jeg det så ligge i sådan cirka et par millioner år, så er der kun en lille smule sort stof tilbage - det kaldes kul.
Jamen hov, så er afbrænding af kul sådan set også CO2 neutralt, godt nok med en noget længere tidsforskydning, men alligevel.
Det er lidt ligesom med vand. Vand forsvinder jo aldrig, det flytter bare rundt og ændrer form undervejs – men mængden af vand på vores klode er konstant.
Jeg har en 30 år gammel amerikansk havetraktor, som hjælper mig med at holde mit græs i ave, rydde sne om vinteren og den slags. Det er sådan én, der er bygget af solidt og tykt jern – og den kan med lidt nænsom pleje sagtens holde 30 år endnu. Ingen brug-og-smid-væk plastik her, for gedigent smedehåndværk er ikke sådan at slide op.
Og hver gang jeg starter dens 2 cylindrede motorcykelmotor op, så ved jeg nu med god samvittighed, at jeg jo bare leverer lidt af den stjålne CO2 tilbage til naturen, for i denne sammenhæng kan man godt anskue olie som noget kul, der ikke har kunnet finde ud af at holde sig tørt undervejs i processen.
Det hele handler om naturens balance. Under klodens overflade findes milliarder og atter milliarder af tons fossilt brændsel, som endnu ikke er brændt af. Og det vil afgive enorme mængder af CO2, der sådan set mangler i jordens atmosfære!
Og uanset hvor meget vi end brænder af, kan vi alligevel aldrig få alt det stjålne CO2 leveret tilbage, fordi der jo samtidig findes uanede mængder af planter og træer, der bliver ved med at hugge af det. Og det gør de også, selvom vi slet ikke brænder noget af. Sådan er naturen jo indrettet, men man kan med rette spørge hvilken balance, der egentlig er den mest naturlige? Den i går, den i dag eller den i morgen?
Som alle andre himmellegemer har vores lille klode konstant ændret sig siden den blev dannet for mange millioner år siden – og det vil den faktisk fortsætte med at gøre lige indtil den går til grunde, også selvom visse mennesker helst ser at alting skal forblive fuldstændig uforandret.
Bare tænk hvis naturaktivister og fredningsfanatikere havde fandtes i fortiden, så boede vi nok stadig i jordhuler, og der var aldrig blevet rejst en eneste elmast eller lagt et jernbanespor nogen steder.
Og så en lille vigtig tilføjelse: Partikelforurening ved afbrænding er et ganske anderledes alvorligt problem – men det kan heldigvis løses forholdsvis enkelt med effektive filtre de rette steder.
Det blev derfor til et særdeles velargumenteret og heftigt konfrontationsmøde her i vores nærdemokrati forleden. Bølgerne gik højt og megen CO2 blev slynget ud, men de ærgerlige fakta vandt til sidst.
Således nyinformeret og miljø-overbevist valgte den hjemmeboende teenager da også at udskifte sin gamle rustne cykel med en fin lille knallert.
Som en cadeau til de herskende strømninger, har jeg dog på det seneste monteret en lille propel på vores vejrhane. Den er koblet til en gammel cykeldynamo, som jeg fandt på et økologisk loppemarked (!) og tilsluttet en LED pære, således at vi nu alle – også i mørke – kan se hvilken vej vinden blæser…
..et CO2 neutralt debatindlæg..
Her i vores lille bofællesskab – som vel er den mest rammende betegnelse for en familie med hjemmeboende politisk engageret teenager - har vi ofte interessante meningsudvekslinger om væsentlige emner. For tiden har vi lidt svært ved at nå til enighed om, hvorvidt vi er for eller imod CO2.
Ved seneste time-out i vores nærdemokratiske lavting var stillingen 1-1, hvorfor man vel kan konkludere at husstanden stadig må anses for at være CO2 neutral.
Lige indtil for nyligt, hvor en gratis reklamepublikation dumpede ned i postkassen (Det er den, der kun gives til folk med græs rundt om affaldsbeholderen).
Dér stod en vel nærmest verdens revolutionerende information: ”Brændeovne er CO2 neutrale”..
Det skulle lige læses én gang til – men det var argumenteret med at et træ gennem sit liv optager en mængde CO2, som så frigives igen ved forbrænding. Brændeovnen forærer altså bare den CO2 tilbage til atmosfæren, som træet selv har hugget i sit lange liv.
Det var jo en fantastisk nyhed.
Et efterfølgende lægmandsstudie udi lidt populær biokemi, afslørede godt nok lidt flere processer blandt andet med ilt frem og tilbage, men populært sagt så er det rigtigt at den ophobede CO2 afleveres tilbage, når planterne forvitrer, nedbrydes, rådner eller afbrændes…
Og så kan man da ligeså godt få lidt varme ud af det, frem for bare at lade det rådne op, når det nu alligevel ikke gør nogen forskel i det store atmosfære-regnskab.
Og så er det jo også ægte genopretning at noget, der tidligere er stjålet fra naturen gives fuldt tilbage igen – ikke sandt?
Det gælder så også al den CO2, der kommer ud af bagenden på en ko. Det ville altså være kommet alligevel, hvis græsset i dens mave var visnet og rådnet af sig selv. At koens fire maver så samtidig producerer en større mængde metan, som kunne anvendes til energi, hvis ellers koen ville prutte i en tank, er en helt anden diskussion, men nu er det altså CO2 vi taler om.
Min nabo er en rigtig flink mand. Han dyrker økologiske gulerødder, spiser yoghurt om morgenen og slår sin plæne med en håndskubber. Selvom det egentlig kun er skellet vi har til fælles, udveksler vi dog ofte betragtninger om høstens størrelse, verdens fortrædeligheder og det besværlige liv i al almindelighed.
Sidst jeg skyndte mig fordi de økologiske hylder i vores lokale Brugs, stod han dér og studerede deklarationen på nogle politisk korrekte chips – og så var jeg jo nødt til at stoppe op, og fortælle ham det glade budskab.
Men han blev ikke spor glad, faktisk tværtimod. Det så nærmest ud som endnu flere urimelige byrder blev lagt på hans omsorgsfulde skuldre. Det er nok også en svær kamel at sluge, når man nu har skrevet adskillige harmdirrende læserbreve om brændeovnenes forbandelser.
Nyheden levner dog ingen tvivl i mit sind – træ må blive det nyeste hit i miljødebatten. Tiden er inde til at genindføre kakkelovne og brændekomfurer i helt stor skala. Sidstnævnte har nemlig også den fordel at de afgiver ret så megen varme, mens man kokkererer.
Og så slipper vi også for at bruge energi på at fremstille energi, som skal transporteres med tab i ledninger, indtil det igen med tab skal omsættes til varme og frikadeller.
Men nyheden åbner jo også for helt nye perspektiver om klimarigtig udnyttelse af træ. For eksempel den direkte anvendelse af røggasserne. Det gjorde man jo en del i rationeringstidens biler med gasgeneratorer. De var godt nok ikke specielt effektive – som Storm P. udtrykte det: ”..man fyrer op med et læs brænde, som man bruger til at køre i skoven efter et læs brænde, som man så kan køre hjem på..”
Men den moderne teknik kan helt sikkert udrette nye vidundere, så måske skulle man foreslå klimatopmødearrangementskomiteen at de mange limousiner til december bliver forsynet med gasgeneratorer. Det vil være et både smukt og ægte CO2 neutralt tiltag i de stolte bøges hjemland.
I mit brændeskur står der omkring 20 rummeter tørt og godt brænde, og hvis jeg nu graver det ned i min baghave, pakker det ind i ler og lægger en rigtig tung sten ovenpå, så vil det forvitre meget, meget langsomt. Lader jeg det så ligge i sådan cirka et par millioner år, så er der kun en lille smule sort stof tilbage - det kaldes kul.
Jamen hov, så er afbrænding af kul sådan set også CO2 neutralt, godt nok med en noget længere tidsforskydning, men alligevel.
Det er lidt ligesom med vand. Vand forsvinder jo aldrig, det flytter bare rundt og ændrer form undervejs – men mængden af vand på vores klode er konstant.
Jeg har en 30 år gammel amerikansk havetraktor, som hjælper mig med at holde mit græs i ave, rydde sne om vinteren og den slags. Det er sådan én, der er bygget af solidt og tykt jern – og den kan med lidt nænsom pleje sagtens holde 30 år endnu. Ingen brug-og-smid-væk plastik her, for gedigent smedehåndværk er ikke sådan at slide op.
Og hver gang jeg starter dens 2 cylindrede motorcykelmotor op, så ved jeg nu med god samvittighed, at jeg jo bare leverer lidt af den stjålne CO2 tilbage til naturen, for i denne sammenhæng kan man godt anskue olie som noget kul, der ikke har kunnet finde ud af at holde sig tørt undervejs i processen.
Det hele handler om naturens balance. Under klodens overflade findes milliarder og atter milliarder af tons fossilt brændsel, som endnu ikke er brændt af. Og det vil afgive enorme mængder af CO2, der sådan set mangler i jordens atmosfære!
Og uanset hvor meget vi end brænder af, kan vi alligevel aldrig få alt det stjålne CO2 leveret tilbage, fordi der jo samtidig findes uanede mængder af planter og træer, der bliver ved med at hugge af det. Og det gør de også, selvom vi slet ikke brænder noget af. Sådan er naturen jo indrettet, men man kan med rette spørge hvilken balance, der egentlig er den mest naturlige? Den i går, den i dag eller den i morgen?
Som alle andre himmellegemer har vores lille klode konstant ændret sig siden den blev dannet for mange millioner år siden – og det vil den faktisk fortsætte med at gøre lige indtil den går til grunde, også selvom visse mennesker helst ser at alting skal forblive fuldstændig uforandret.
Bare tænk hvis naturaktivister og fredningsfanatikere havde fandtes i fortiden, så boede vi nok stadig i jordhuler, og der var aldrig blevet rejst en eneste elmast eller lagt et jernbanespor nogen steder.
Og så en lille vigtig tilføjelse: Partikelforurening ved afbrænding er et ganske anderledes alvorligt problem – men det kan heldigvis løses forholdsvis enkelt med effektive filtre de rette steder.
Det blev derfor til et særdeles velargumenteret og heftigt konfrontationsmøde her i vores nærdemokrati forleden. Bølgerne gik højt og megen CO2 blev slynget ud, men de ærgerlige fakta vandt til sidst.
Således nyinformeret og miljø-overbevist valgte den hjemmeboende teenager da også at udskifte sin gamle rustne cykel med en fin lille knallert.
Som en cadeau til de herskende strømninger, har jeg dog på det seneste monteret en lille propel på vores vejrhane. Den er koblet til en gammel cykeldynamo, som jeg fandt på et økologisk loppemarked (!) og tilsluttet en LED pære, således at vi nu alle – også i mørke – kan se hvilken vej vinden blæser…
