Hej alle,
Min kæreste og jeg har fornøjelsen af at arbejde hårdt nok til at vi har råd til at bo lige ved siden af Rådhuspladsen.
Hver morgen begiver vi os over denne plads og i den sidste tid har det været til synet af noget der i bedste fald minder om en affaldsplads (før der blev rejst krav om sortering af materialer vel at mærke, hehe)
I affaldet holder der en gruppe demonstranter til som proklamerer at "vi er de 99%" og det er der jo sådan set ingen der tror på, men jeg mangler bare tilstedeværelsen af den sidste procent... Det var her jeg fik en sjov lille strøtanke som jeg håber en eller anden med forbindelse til TV/underholdningsbranchen kunne følge op på:
1) Få opsat en Chesterfield-lænestol 8-10 meter fra demonstrationen.
2) Sæt en mand i pænt jakkesæt eller smoking i den
3) Giv ham en udgave af Børsen (klip evt. et par glughuller så man kan stirre over på demonstrationen)
4) Hav en assistent/tjener der med et sølvfad står og serverer Fois Gras og et glas champagne
5) Lav et flot skilt (evt. med gammel nobel malerramme omkring) og med fin typefont skrives "... og jeg er den 1%"
6) Film det på afstand (med lyd) og se hvad der sker... :)