Obamas gulddreng skal redde demokraterne

Der er uro i præsident Barack Obamas parti, Demokraterne

Morten Løfberg,

24/01/2010

Der er uro i præsident Barack Obamas parti, Demokraterne. Oven på det overraskende nederlag til republikanerne ved senatorvalget i Massachusetts, hvor demokraterne mistede en af sine politiske højborge, er flere medlemmer blevet nervøse og begyndt at tvivle på partiets linje. Obama ved, at situationen er alvorlig, og han har derfor ansat sin gamle kampagneleder, David Plouffe, til at få styr på bagsmækken, skriver den amerikanske avis New York Times.