Nytårstalen understreger Helle Thorning´s manglende visioner og manglende personlige format

Dem der havde håbet at statsministeren ville benytte Nytårstale til at skabe et vendepunkt for den nye regering må sidde skuffede tilbage; Det de f...

Christian Melgaard,

01/01/2012

Dem der havde håbet at statsministeren ville benytte Nytårstale til at skabe et vendepunkt for den nye regering må sidde skuffede tilbage; Det de fik var en visionsløs og indholdsløs gang snak, som efterlod en fortsat stemning af valgkamp. Talen var et eklatant visnesbyrd om at vores nye statsminister ikke evner at hæve sig op på det niveau der skal til at lede landet. Der mangler menneskeligt og politisk format.

Marianne Jelved sagde i et interview umiddelbart før talen, at et af de vigtigste momenter ville være at markere, at det er hele landets statsminister der taler; Hvis der var noget vi ikke fik så var det netop det - det format besidder Helle Thorning ganske enkelt ikke.

I stedet fik vi en lang og vedvarende talestrøm om at det bliver vanskeligt, meget vanskeligt, og den gamle sang med at "det er de andres skyld" - det er den foregående regering der har kørt landet i sænk, det er den foregående regering der har forsømt at vise rettidig omhu, det er den udefra kommende finansielle krise og det er udlandet som eksporterer deres krise til Danmark. Det var en lang "forsikring" som havde det ene formål at lægge grunden for at ingen efterfølgende kan lægge ansvaret på Helle Thorning - "det er de andres skyld".

Og løsninger - dem var der ingen af, men til gengæld var der et nyt markant løftebrud. Gennem hele valgkampen og i dagene efter valget messede Helle Thorning og hendes tro væbnere mantraet med at de borgerlæige vil spare sig gennem krisen mens S-SF vil investere og arbejde os ud af krisen. Nu har piben fået en anden lyd, og nu er signalet at vi kan vente skattestigninger og nedskæringer o.s.v.

En lille "pudsighed", som en del formentlig vil føle sig provokerede af, var Helle Thornings udfald mod "dem der ikke yder deres" - dem kan Helle Thorning ikke udstå. Det var et dristigt udfald fra en statsminister, som har en fortsat mistanke om skattesnyd hængende over hovedet - og en statsminister som ydermere har erkendt uretmæssigt at have brugt - og dermed misbrugt - sin mands skattefradrag, men som samtidig nægter at betale den uretmæssigt sparede skat tilbage fordi sagen er forældet. Den kommer hun til at høre for ......