Nysprog om skattelettelser har bidt sig fast i medierne
Nu, efter at have fulgt en del af valgkampen, sådan som den udspiller sig og præsenteres i elektroniske medier og i aviserne, kan jeg ikke lade være med at ryste på hovedet over, det særlige nysprog, som er indført, så vi ikke skal opdage, hvad det er S/SF i virkeligheden står for.
Når talen falder på spørgsmålet om skat, hører vi hele tiden skattelettelser omtalt som forbrug. Eller vi får at vide, at regeringen har brugt pengene på skattelettelser (hvis penge?).
I det hele taget er skattelettelser i rød optik lig med: at bruge penge. Jeg har endnu ikke set/hørt en journalist/studievært/ordstyrer gribe ind over for dette misbrug af det danske sprog. Det må vel ellers være sådan, at skattelettelser er det modsatte af at bruge penge. Skattelettelser må jo dog, alt andet lige, betyde, at det offentlige tager sig lidt mindre til rette i borgernes pengepung, end hvis ikke de havde lettet skatten.
Tilsvarende må det vel være lige så klart, at når rød blok vil hæve skatten, så kan det kun betyde, at de har tænkt sig, at hente flere penge i folks lommer til offentligt forbrug, end det ville være tilfældet, uden skattestigningen. Hvordan kan det så være, at man så taler lige omvendt om disse ting? Skattelettelser lig med: penge bliver brugt. Skattestigninger lig med: penge bliver sparet?! At det er sådan, er et faktum.
Og det er et faktum, at dette nysprog, har fået danskerne til at mene, at skattelettelser (altså det, at de får lov at beholde nogle flere af deres egne penge selv) er penge lige ud af vinduet, og som sådant, noget meget farligt for samfundet. Når Villy og Helle således stiller sig op og råber i hovedet på danskerne: vi har ikke råd til skattelettelser, så skal man være klar over, at den eneste mulige måde, en sådan tale giver mening på, er, hvis man forstår det sådan, at Villy og Helle er af den opfattelse, at borgernes penge, grundliggende er deres/det offentliges penge og ikke borgernes.
Dette vanvittige nysprog florerer overalt. Kunne medierne i det mindste ikke gøre rede for dette sprog, så folk kan komme til at forstå, hvad det hele i virkeligheden drejer sig om: Rød opfatter simpelthen alle værdier og penge i samfundet som deres. Grundliggende er det derfor et onde, at nogle af dem ligger i dine og mine lommer.
Noget sådant, har samfundet faktisk slet ikke råd til!
