Det er ikke kun hos DR, de røde lejesvende trives. Således kan man i denne uges udgave af Weekendavisen (#42) læse ultrasocialisten Ole Grünbaums forfejlede opfattelser af Margaret Thatcher, Anders Fogh Rasmussen, reguleringskrisen og (ny)liberalisme forklædt som en anmeldelse af Jørgen Sevaldsens nye biografi "Thatcher". Her er nogle af de dummeste citater fra "anmeldelsen":
"det der sideløbende passerer forbi ens øjne, mens man læser, er de sidste ni års danske regeringspolitik og Anders Fogh Rasmussen, som vel er det nærmeste, man kan komme en dansk Thatcher."
"Midlerne i hendes heksekur var skrappe: nedskæringer af det offentlige, privatiseringer, udliciteringer, omorganiseringer af gamle hæderkronede institutioner og bekæmpelse af fagforeningerne."
"Og denne forskel fra Storbritannien er måske forklaringen på, at den danske Thatcher, Anders Fogh, på trods af sin hulemandskølle, alligevel ikke stod distancen, sådan som den engelske jern-lady gjorde."
"Og hun genvandt friheden for The City, Londons finanscentrum, idet hun var først i verden med den de-regulering af finansverdenen, som vi netop har set en konsekvens af i form af finanskrisen."
"De store tvivl knytter sig til virkningerne af ny-liberalismen i praksis. Thatcher havde næppe forudset, at markedsgørelsen af alle samfundsområder fører til, at vi får en endnu stærkere og endnu mere tyrannisk stat, som skal kontrollere det hele. Desuden bliver indkomstforskellene så gigantiske, at de måske truer opretholdelsen af et fredeligt og demokratisk samfund. Og for det tredje virker det, som om markedsgørelsen svækker eller endda afskaffer de borgerlige kerneværdier: familie, pligt, osv."
NB: Det kræver login at læse "anmeldelsen" på nettet.