Ny universitetsuddannelse skal sælge kristendom til danskerne

"Det står i grundloven, at staten skal understøtte den Evangelisk-Lutherske kirke," lyder begrundelsen fra en af igangsætterne

Slettet Bruger,

19/10/2009

"Det står i grundloven, at staten skal understøtte den Evangelisk-Lutherske kirke," lyder begrundelsen fra en af igangsætterne.

Næste sommer kan studerende sandsynligvis gå i gang med en fireårig bacheloruddannelse i kristendom, kultur og kommunikation, hvorefter de skal formidle kristendom til danskerne, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Her vil studerende få SU og læse sammen med lærerstuderende, sygeplejersker og andre på professionshøjskolerne VIA University College i Århus og Metropol i København.

For nylig godkendte Undervisningsministeriet uddannelsen, som nu mangler endeligt grønt lys fra Akkrediteringsrådet.

Bag initiativet står Diakonnissestiftelsen i København, Diakonhøjskolen i Århus og Skandinavisk Akademi for Ledelse og Teologi i samarbejde med de to professionshøjskoler.

"Det står i grundloven, at staten skal understøtte den Evangelisk-Lutherske kirke, og hvis vi stadig vil være et kristent samfund, må man som samfund uddanne mennesker, der ved noget om kristendom, og som kan formidle den," siger Hanne Thomsen, der er generalsekretær Diakonnissestiftelsen, til Jyllands-Posten.

Private, kristne uddannelser som Menighedsfakultetet i Århus, Dansk Bibelinstitut i København og Baptistkirken har i flere år forgæves kæmpet for statsstøtte og SU-godkendelser til deres uddannelser.

Ifølge Hanne Thomsen er tanken, at bachelorerne i kristendom blandt andet skal arbejde som sognemedhjælpere i folkekirker, hvor de eksempelvis kan tage sig af minikonfirmander, ungdomsarbejde i organisationer som KFUM/K eller blive præster i frikirker.

[email protected]

Kilde: