Danmark har et par store elefanter i stuen. Ømtålelige emner, som ingen tør gøre noget rigtigt alvorligt ved.
Det drejer sig om ulandsbistanden, der er alt for høj og omkostningerne til udlændige og asylsøgere, som er alt for høje.
I Danmark betaler vi 17 mia kr om året i ulandsbistand, det svarer til 0,85% af BNI. Vi kan, helt uden at skamme os, halvere det beløb. Så vil vi bare komme på niveau med EUs gennemsnit og Tyskland.
8,5 mia sparede skattekroner kan faktisk finansiere de fleste store infrastrukturprojekter, så som Metro Cityringen med forgreninger til Nordhavn og Sydhavnen, Femernbælt forbindelsen, elektrificeringen af jernbanenettet, opgradering af jernbanenettet til 250 km/t.
Dertil kommer de mange penge, der kan spares på asyl-og indvandrerområdet: Her vil jeg foreslå, at asylsøgere, der ikke søger asyl på grænsestationen, skal betragtes som indrejst fra et sikkert asylland, da alle Danmarks nabolande er sikre. Hermed kan man helt stoppe tilstrømningen af asylsøgere til Danmark. Dernæst bør Danmark betragte lande, som udlændinge sender deres børn på genopdragelse i og/eller ferierer i som værene sikre lande at sende de pågældende tilbage til. Det gælder lande som f.eks. Somalia, Libanon og Afghanistan.
Besparelsespotentialet her er enormt: Her drejer det sig om et titals milliarder kroner om året. Supersygehusene kan bliver betalt i fuld omfang af den besparelse og der vil være penge til skattelettelser. Plus en masse ledige boliger i den almennyttige boligsektor, så danskere på SU eller almindelige jobs kan komme til at bo i f.eks. København, uden det bliver nødvendigt at bygge nyt.
Desværre mangler ambitionerne hos de politiske partier: Der er ingen der vil tage mere end nogle få mia fra ulandsbistanden eller gøre noget alvorligt ved tilstrømningen af asylsøgere.
Men idéer skal have tid til at vokse: Af de lille agern voksede den mægtige eg.
