Fra artiklen:
Danmarks nye udenrigsminister Martin Lidegaard rykker i dag ind i et ministerium, han for ti år siden selv foreslog, at man nedlægger.
I en kronik med overskriften 'Farvel til dansk udenrigspolitik', trykt i Politiken 20. januar 2004, foreslog Lidegaard sammen med den senere udviklingsminister Christian Friis Bach, at regeringen nedlægger det danske Udenrigsministerium, »som vi har kendt det«, og deponerer udenrigspolitikken i Bruxelles.
[...]
»Vi glemmer at tage det næste og logiske skridt. Nemlig at nedlægge det danske udenrigsministerium, som vi har kendt det. Hvis Danmark, som et lille land, for alvor skal tage konsekvensen af den globale virkelighed, kræver det et radikalt opgør med den udenrigs- og forsvarspolitik, som vi har kendt«, skrev de to radikale politikere.