Ny regering skal stå sammen

af Bastian Emil Jørgensen Det er nu to uger siden, Helle Thorning-Schmidt og hendes ministre overtog de gamle ministerier, der bestod, og de nye mi...

Thomas Aaby Berdal,

17/10/2011

af Bastian Emil Jørgensen

Det er nu to uger siden, Helle Thorning-Schmidt og hendes ministre overtog de gamle ministerier, der bestod, og de nye ministerier, der blev oprettet efter Danmark fik sin første SRF-regering.

Og selvom der skal mere end to uger til, før man med rimelighed kan bedømme en ny regering, er det åbenlyst for de fleste, at dens start ikke har været den mest optimale. En tung og skadelig personsag stod på umiddelbart inden regeringsdannelsen, og da SF efterfølgende på den ene side af Socialdemokraterne føler sig klemt af De Radikale på den anden, er det ikke for offentligheden den ønskede stemning, der hersker mellem de to regeringspartier. Men heldigvis er valgperioden stadig meget ung, og inden vi får set os om, er startvanskelighederne og de dårlige personsager glemt, så vi forhåbentlig vil se den nytænkende, handlekraftige og samarbejdsvillige regering, vi har brug for i de kommende år.