Rent faktisk er det lidt af en stående observation 'med glimt i øjet', at en rød regering 'rent historisk' ofte er endt med at føre mere blå politik - end de 'blå selv' !
40.000 flere offentligt ansatte end under Nyrup i 90'erne - som slutresultat for en 10 årrig borgerlig periode, er ret beset en katastrofe, i forhold til konkurrenceevne og de nødvendige effektivitets forbedringer i en verden der udvikler sig eksplosivt.
Man må bare konstatere at Vestager er lykkedes (formodentlig langt over hvad hun selv har drømt om) at bringe sig selv og de Radikale i spil - frem imod den nye regeringsdannelse.
Politik er sammensat af mange parametre, hvoraf den enkelte politiker (og det enkelte parti) kun har direkte indflydelse, på enkelte af disse faktorer. Og man må i denne sammenhæng konstatere at de afgørende de 'faktorer' - det seneste 1½ år 'i helt utrolig grad' har flasket sig for de Radikale og Vestager. De Konservatives deroute. Efterlønsforliget med de borgerlige. Barfoed der midt i valkampen 'legitimerer Vestager' for den blå side (og betaler prisen for sit fejltrin).
Vestager har til gengæld forstået at udnytte den 'fra himmelen tildelte' nye magtposition optimalt - i det røde selskab.
Liberal Alliance har, i kraft af sin nye stærke posistion, haft stor indflydelse på slutresultatet. Efterlønsreformen gennemføres, der er bebudet skattelettelettelser på topskatten og en række andre økonomiske tiltag der øger konkurrenceevnen.
