Ny bortforklaring i Christiania-sag: Retsudvalget havde for travlt | Politik | DR

Nu bliver det sgu da for komisk!Retsudvalgets sekretær skrev til Københavns Kommune, at et besøg på Christiania måtte flyttes, blandt andet fordi ...

skjold

19/12/2013

Nu bliver det sgu da for komisk!

Retsudvalgets sekretær skrev til Københavns Kommune, at et besøg på Christiania måtte flyttes, blandt andet fordi politikerne havde for travlt.

En ny bortforklaring dukker nu op i sagen om aflysningen af en flok politikeres besøg på Christiania i februar 2012. En sag, der har kostet Morten Bødskov justitsministerposten.

Dokumenter, som DR Nyheder har fået aktindsigt i, viser, hvordan Retsudvalgets sekretær den 24. februar skriver til Københavns Kommune, at besøget alligevel ikke bliver til noget.

- Retsudvalget ser sig desværre nødsaget til at udskyde studieturen til Christiania på onsdag den 29. februar 2012 til et senere tidspunkt, da det har vist sig en stigende travlhed på det seneste i Folketingsarbejdet, skriver udvalgssekretæren.

Mailen bliver skrevet til en kontaktperson i Københavns Kommune, der er med til at arrangere retsudvalgets studietur på Christiania.