EU er ude med riven efter regeringens økonomiske politik, som de anser for at være for optimistisk. Det skal nok passe, men det er nu som at høre de blinde lede de døve…
Og Socialdemokratiet har stadig fået grådigheden galt i halsen, når Morten Bødskov hoster partiets finanspolitik usammenhængende - og nærmest med slet skjulte truende advarsler – er det ikke overbevisende. I betragtning at Morten Bødskov er næstformand i folketingsgruppen og finanspolitisk ordfører er der alvorlig grund til bekymring for dansk økonomi.
Så hold da op med at udstille den åbenlyse uvidenhed om årsagerne til den økonomiske krise – såfremt socialdemokratiet ikke kan stille med en kvalificeret ordfører, (der har bare en lille smule begreb om det han siger) skal i hellere holde lav profil, og dyrke de interne kompetencer op i folketingsgruppen, så i kan udtale jer bare en lille smule oplyst om elementære sammenhænge i økonomien. Indtil nu er det er da helt ude i hampen…
Nationalbankdirektøren har sikkert sine grunde til at holde fast i målene om at denominere valutaen – engang ude i fremtiden – men jeg vil æde min gamle hat på at det ikke bliver muligt på hverken af denne side af 2015, 2018 eller 2025 eller sågar 2028.
Så må vi lige bede om at få kammertonen?
Her i landet har vi altså stadig vor egen valuta! Og efter alle soletegn at dømme holder kronen længere end euro, så tænk venligst ud på den anden side af konjunkturen, tak!
Med hensyn til regeringen. Ja, så sér det ikke videre overbevisende ud.
Danmarks nye finansminister Claus Hjort Frederiksen er ikke den mest overbevisende fyr vi har haft på dén post.
Men nu er paradigmeskiftet i regeringens økonomiske politik også nærmest kommet som en kovending – fra femte gear i overhalingsbanen, til anstrengt slæbegear – med en trussel om at økonomien hopper i et decideret bakgear de næste mange, mange år efter næste sving …
Regeringen har siddet både økonomiske vismænds, Nationalbankdirektøren og andre kompetente fagfolks advarsler overhørig i mange, mange år.
Man bliver næsten træt i kæben af at gentage de efterhånden mange advarsler regeringen er blevet givet om farerne ved den konjunkturmedløbende økonomiske politik over de forgangne 6 års tid.
Det er jo ikke nogen nyhed at dansk økonomi er sat i hængedyndet.
Men nu sidder vi der altså.
Spørger man vælgerne om troværdigheden til det politiske system er svaret nølende.
Skal man sætte ord på tvivlen er det altså ikke særlig hensigtsmæssigt at politikerne forskanser sig i en højborgsattitude og – ”Vi” alene vide - og har svaret. Og (”Ups – det var ikke så godt, ja vi får nok ca. 45 års økonomisk spanking…”)
Hallo! – Det er absolut ikke godt nok, må vi se politikerne smøge ærmerne op og stikke armene i den politiske bolledej – og dét helt op til albuerne!
Vi orker ikke at høre sangen om at euro giver op til 1,5 % forbedring af BNP. Ja, ja, ja - mange bække små - og bedre folkeskoler giver også en tilsvarende slat…
Der skal altså andre boller på suppen, hvis det skal batte noget!
Tilsyneladende har strømmen af bankpakker ingen ende. Danmarks nybagte Økonomi og Erhvervsminister barsler nu med endnu én af slagsen!
Vi vil ikke se flere kautionspakker til bankejerne! Der skal snarere strammes op, og den overflødige flomme skal skæres bort. (Ja, ja – vi har bemærket at hensigten er at bankerne skal gribe i egen barm og få styr på det overgearede udlån og selv rette op på solvensgrad og risiko). Men nok er nok!
Lad falde hvad ikke kan stå selv!
Politikerne skal gribe om nældens rod og rykke tíl!
Men i stedet har systemejerne altså kastet håndklædet i ringen og lader økonomien køre staternes fartøj i smadder - og når nu det ene tandhjul efter det andet går i stå, gør man en dyd ud af nødvendigheden og gentager de samme fejl:
Mere gældsætning, flere rentesænkninger, flere penge i omløb. Uden at den nødvendige stramning i finans- og pengepolitikker bliver sat i værk!
Problemet er dybere end dårlig risikostyring og ”grådighed” – al respekt for Poul Nyrup og hans politiske projekt. Det er muligt at politikerne kan sidde i Davos og finde ud af at problemet er opstået på grund af aflønning og grådighed – og efterfølgende strikke den ene kautionspakke sammen efter den anden i G-20 sammenhæng.
Hvor herre bevares, tal om elendigt håndværk!
Vi I være så venlige at få rettet op på de uheldige faktorer, der står i vejen for vækst og fremgang.
Der ryddes op i den ineffektive finanssektor og fantasipengepolitikkerne skal ophøre!
Gældsproblemet kan ikke løses med at stifte mere gæld – hvor svært kan det være at fatte?
Når der er bragt orden i valutaerne, skal staterne stramme op på finanspolitikkerne – ja, hvis man bare ville arbejde på at overholde Vækst- og stabilitetspagten her i EU, var meget vundet!
Og Socialdemokratiet har stadig fået grådigheden galt i halsen, når Morten Bødskov hoster partiets finanspolitik usammenhængende - og nærmest med slet skjulte truende advarsler – er det ikke overbevisende. I betragtning at Morten Bødskov er næstformand i folketingsgruppen og finanspolitisk ordfører er der alvorlig grund til bekymring for dansk økonomi.
Så hold da op med at udstille den åbenlyse uvidenhed om årsagerne til den økonomiske krise – såfremt socialdemokratiet ikke kan stille med en kvalificeret ordfører, (der har bare en lille smule begreb om det han siger) skal i hellere holde lav profil, og dyrke de interne kompetencer op i folketingsgruppen, så i kan udtale jer bare en lille smule oplyst om elementære sammenhænge i økonomien. Indtil nu er det er da helt ude i hampen…
Nationalbankdirektøren har sikkert sine grunde til at holde fast i målene om at denominere valutaen – engang ude i fremtiden – men jeg vil æde min gamle hat på at det ikke bliver muligt på hverken af denne side af 2015, 2018 eller 2025 eller sågar 2028.
Så må vi lige bede om at få kammertonen?
Her i landet har vi altså stadig vor egen valuta! Og efter alle soletegn at dømme holder kronen længere end euro, så tænk venligst ud på den anden side af konjunkturen, tak!
Med hensyn til regeringen. Ja, så sér det ikke videre overbevisende ud.
Danmarks nye finansminister Claus Hjort Frederiksen er ikke den mest overbevisende fyr vi har haft på dén post.
Men nu er paradigmeskiftet i regeringens økonomiske politik også nærmest kommet som en kovending – fra femte gear i overhalingsbanen, til anstrengt slæbegear – med en trussel om at økonomien hopper i et decideret bakgear de næste mange, mange år efter næste sving …
Regeringen har siddet både økonomiske vismænds, Nationalbankdirektøren og andre kompetente fagfolks advarsler overhørig i mange, mange år.
Man bliver næsten træt i kæben af at gentage de efterhånden mange advarsler regeringen er blevet givet om farerne ved den konjunkturmedløbende økonomiske politik over de forgangne 6 års tid.
Det er jo ikke nogen nyhed at dansk økonomi er sat i hængedyndet.
Men nu sidder vi der altså.
Spørger man vælgerne om troværdigheden til det politiske system er svaret nølende.
Skal man sætte ord på tvivlen er det altså ikke særlig hensigtsmæssigt at politikerne forskanser sig i en højborgsattitude og – ”Vi” alene vide - og har svaret. Og (”Ups – det var ikke så godt, ja vi får nok ca. 45 års økonomisk spanking…”)
Hallo! – Det er absolut ikke godt nok, må vi se politikerne smøge ærmerne op og stikke armene i den politiske bolledej – og dét helt op til albuerne!
Vi orker ikke at høre sangen om at euro giver op til 1,5 % forbedring af BNP. Ja, ja, ja - mange bække små - og bedre folkeskoler giver også en tilsvarende slat…
Der skal altså andre boller på suppen, hvis det skal batte noget!
Tilsyneladende har strømmen af bankpakker ingen ende. Danmarks nybagte Økonomi og Erhvervsminister barsler nu med endnu én af slagsen!
Vi vil ikke se flere kautionspakker til bankejerne! Der skal snarere strammes op, og den overflødige flomme skal skæres bort. (Ja, ja – vi har bemærket at hensigten er at bankerne skal gribe i egen barm og få styr på det overgearede udlån og selv rette op på solvensgrad og risiko). Men nok er nok!
Lad falde hvad ikke kan stå selv!
Politikerne skal gribe om nældens rod og rykke tíl!
Men i stedet har systemejerne altså kastet håndklædet i ringen og lader økonomien køre staternes fartøj i smadder - og når nu det ene tandhjul efter det andet går i stå, gør man en dyd ud af nødvendigheden og gentager de samme fejl:
Mere gældsætning, flere rentesænkninger, flere penge i omløb. Uden at den nødvendige stramning i finans- og pengepolitikker bliver sat i værk!
Problemet er dybere end dårlig risikostyring og ”grådighed” – al respekt for Poul Nyrup og hans politiske projekt. Det er muligt at politikerne kan sidde i Davos og finde ud af at problemet er opstået på grund af aflønning og grådighed – og efterfølgende strikke den ene kautionspakke sammen efter den anden i G-20 sammenhæng.
Hvor herre bevares, tal om elendigt håndværk!
Vi I være så venlige at få rettet op på de uheldige faktorer, der står i vejen for vækst og fremgang.
Der ryddes op i den ineffektive finanssektor og fantasipengepolitikkerne skal ophøre!
Gældsproblemet kan ikke løses med at stifte mere gæld – hvor svært kan det være at fatte?
Når der er bragt orden i valutaerne, skal staterne stramme op på finanspolitikkerne – ja, hvis man bare ville arbejde på at overholde Vækst- og stabilitetspagten her i EU, var meget vundet!
