HER ER POUL OG PER. Poul og Per er gode venner. De gik på samme skole og de er lige gamle. Per kan godt lide Poul og Poul kan godt lide Per.
Poul er arbejdsmand. Han er glad for sit job og han elsker sin familie. Poul har 2 børn, som begge går i skole. Poul er fodboldtræner for et hold drenge på 12 år. Poul er glad.
Per arbejder på et kontor inde i byen. Han er glad for sit job og han elsker sin familie. Per har også to børn, som går i klasse med Pouls to børn. Per arbejder ofte længe og kommer hjem, når familien skal spise. Nogle gange kommer han hjem lidt senere. Per er glad.
Poul som er arbejdsmand tjener kr. 300.000,- om året. Han afleverer det halve til staten. Han tænker ikke ret meget over det, men for kr. 150.000,- om året, kan hans børn gå i skole lige så længe de vil. De kan komme på sygehuset og gå til lægen alt det de vil. Poul er glad. Poul nyder bare at have to skønne børn, en sød kone og sin tjans som træner for drengene.
Per som arbejder på kontoret inde i byen tjener kr. 600.000,- om året. Han afleverer også det halve til staten. Han tænker ikke ret meget over det, men for kr. 300.000,- om året, kan hans børn gå i skole lige så længe de vil. De kan komme på sygehuset og gå til lægen alt det de vil. Per er glad. Per nyder bare at have to skønne børn, en sød kone og sit arbejde. Pers børn kunne godt tænke sig, at Per var lidt mere hjemme. Lige som Poul er. Han er også træner. Det synes Pers børn, er ret sejt.
Per og Poul sidder og snakker sammen en aften, som de så ofte gør. Per har hørt, at der er en, der hedder Anders, som synes, at skatten skal ned på 40 %. Poul siger, at det må Per da synes er en god idé, da det så gør at han må beholde kr. 60.000,- mere af sin løn. Men Poul som kun må beholde kr. 30.000,- mere af sin løn føler, at det er lidt snyd.
Per siger til Poul, at det faktisk ikke er snyd. For Pouls børn må gå i skole og tage til lægen alt det de vil og det koster ham kun kr. 120.000,- om året. Men for Per koster det stadig kr. 240.000,- om året, at hans familie kan gøre det samme. Per og Poul bliver enige om, at de nok er lige heldige så. Vi har det jo godt, siger de.
Men så kommer de til at snakke om, at der er nogen, der hedder Villy og Helle, som siger, at man skal betale kr. 11.000,- om året for at køre ind til byen. Poul som jo tjener mindst synes, at det er snyd. Per synes også, at det lyder dumt. Men da han jo tjener mere end Poul, betyder det ikke så meget for ham. Men han synes stadig, at det er dumt. Hvorfor vil de ramme de fattige med den der betalingsring, spørger Poul. Jeg forstår det heller ikke, siger Per. Det giver ingen mening.
Til gengæld, siger Per til Poul, skal du arbejde 12 minutter længere om dagen i fremtiden. Så må vi håbe, at din arbejdsplads får mere at lave og at der er flere, der vil købe noget af jer. For ellers skal de jo bare fyre nogen, når nu de skal betale mere i løn til jer. Og du skal også have flyttet tidspunktet for træning af fodbolddrengene.
For mig er der ingen forskel, siger Per. For jeg får alligevel den samme løn – uanset hvor lange mine arbejdsdage er. Og de er længere end de bør være i forvejen.
Hmm. Siger de begge. Er det kun Anders, der vil have, at vi skal betale mindre, spørger Per. Tja siger Poul. Det ser sådan ud.
Sikke et underligt land, vi lever i, siger de i begge og sidder lidt og kigger ud i luften.
